- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den nye Honda CR-V kommer også som hybrid.


Genève Motor Show 2018

Ny Honda CR-V til efteråret og masser af motorsport


Af Søren Clauding – marts 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Honda har været banebrydende indenfor SUV’er, siden første af slagsen så dagens lys, og den status vil den japanske bilproducent af det, der er blevet til verdens bedst sælgende SUV, holde fast i med den helt nye generation CR-V, som dukker op på det europæiske marked dette efterår.

 

Den nye CR-V blev i sin europæisk tilrettede version vist for første gang på det store motorshow i Genève. Den er kendetegnet ved en endnu mere rummelig kabine end forgængeren og for første gang vil CR-V også kunne tilbydes med 7 siddepladser.


Den nye CR-V bliver yderst rummelig.


Avanceret undervogn

Honda fastslår selv, at deres chassis er det mest avancerede nogensinde, skabt til en CR-V, hvilket bør sikre, at bilen bliver endnu mere spændende at køre end den hidtidige model.

 

Udvendigt er den nye CR-V blevet lidt større, både i bredden og i længden, og der er gjort meget ud af at forbedre aerodynamikken, så den er en af de mest aerodynamiske i sin klasse. Det er bl.a. sket ved at installere bundplader, der hindrer vinden i at slå op under bilen. Desuden vil Hondas aktive lukkesystem i frontgrillen også forbedre vindmodstanden og reducere brændstofforbruget.

 

Også som hybrid

Den nye CR-V vil også komme med hybrid teknik (dog først i 2019), som omfatter en 2-liters Atkinson cycle benzinmotor og to elektriske motorer. Desuden vil den fra salgs-start leveres med en 1,5 liters turbo-benzinmotor. Som udgangspunkt er bilen forhjulstrukken, men den vil også kunne leveres med AWD.

 

Det er værd at bemærke, at Honda CR-V ikke vil kunne købes med dieselmotor.

 

Elektrisk kompaktbil i serieproduktion

Foruden den nye CR-V har Honda også bekræftet, at man sætter den kompakte Urban EV Concept i serieproduktion. Det er en kompakt elektrisk bybil, som tidligere er blevet vist på biludstillinger, men fra begyndelsen af 2019 vil bilen, som er Hondas første elbil på det europæiske marked, altså kunne købes.

 

Civic Type-R i nyt mesterskab

På motorsportsfronten har Honda flere nyheder. Ikke mindst, at Honda Civic Type R nu er fremstillet (af JAS Motorsport) i en udgave, der vil kunne deltage i det nye internationale standardvognsmesterskab, FIA World Touring Car Cup (WTCR). De første af bilerne leveres til de to teams, ALL-INKL.COM fra München og Boutsen Ginion Racing, og de skal køres af hhv. Esteban Guerrieri og Tiago Monteiro.

 

Og så tager den tidligere Formel 1 verdensmester og team-kollega til Kevin Magnussen hos McLaren, Jenson Button, på ny styrthjelmen ned fra hylden for at køre den japanske Super GT serie i en Honda NSX-GT.

Genève Motor Show walkabout

Forårets vigtigste bilshow har slået portene op. Tag med på en gåtur, "real time", ikke på hele udstillingen, men en stor del af den. Oplev showet, få et lille indblik i mange af nyhederne. Videoen er i Fuld HD og kan fx streames på en TV-skærm. God tur! 


Genève Motor Show walkabout: Honda

Honda verdenspremiere i Genève: CR-V. Nyheder om Urban EV-Concept, NSX, Jenson Button come back. Kik med. Fuld HD.


Honda CR-V.

 

Honda Civic Type-R TCR.

 

Honda NCX GT3.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt