- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Verdenspremiere på

helt ny Ford Focus


Kommer til Danmark i sensommeren


Af Søren Clauding – 11. april 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ford er på vej med en helt ny Ford Focus, og med helt ny menes helt ny, for den fjerde generation Focus er helt igennem ny, ny teknologi, mere plads og en endnu bedre køreoplevelse, fastslår man hos Ford i forbindelse med den første præsentation. Og i tilgift inkluderer Focus-familien crossover-udgaven, Focus Active og den luksuriøse Focus Vignale. Kabinen er desuden blevet mere luksuriøs med materialer i høj kvalitet og mere plads. I Danmark lander den efter sommerferien.

 

”Vores helt nye Focus er klasseledende på teknologi og køreegenskaber. Det er ikke ofte, vi får muligheden for at bygge en bil, der er ny fra ende til anden, men vi greb muligheden for at udvikle den bedste bil i kompaktklassen, som kan købes til en fornuftig pris,” fortæller Joe Bakaj, vicepræsident for produktudvikling hos Ford Europa.

 

Designet med mennesket i fokus

Den helt nye Focus markerer en evolution i Fords designsprog. Den er skabt med en designfilosofi, som sætter mennesket i centrum, og som skal gøre enhver kontakt med bilen behagelig. ”Human-centric” design forener udtryksfulde former med let anvendelig funktionalitet, fortæller man.

 

Fronten på den nye Focus er simpel og harmonisk, klart formgivet og alligevel fremtrædende. En markant større, men stadig genkendelig og Ford-typisk grill sidder selvsikkert mellem de horisontalt orienterede forlygter, der, som baglygterne, er placeret så langt mod hjørnerne som muligt for at fremhæve bredden.

 

Baglygterne er nu delt i to, hvilket giver bedre adgang til bagagerummet, mens LED-teknologi giver en genkendelig signatur i både dagslys og mørke.

 

”Vores udgangspunkt for den nye Focus har været, at den skal være et produkt, kunderne forelsker sig i – og som de bliver ved med at elske. Inde som ude handler vores nye designfilosofi om, at kunderne husker de gode øjeblikke i kontakt med bilen, så forholdet mellem menneske og maskine bliver så stressfrit og behageligt som muligt,” fortæller Amko Leenarts, direktør for design hos Ford Europa.

 

Teknologier, der gør livet lettere

Den nye Focus introducerer et bredere udvalg af avancerede feautures end nogen tidligere Ford, og den fås med teknologier, som er synonyme med autonom kørsel på niveau 2.

 

Adaptive fartpilot er udvidet med en stop & go-funktion, genkendelse af fartskilte og vognbanecentrering. Fords Adaptive Front Lighting-forlygtesystem med nyt kamerabaseret forudseende kurvelys og skilteaflæsning, som justerer forlygternes mønster for forbedret overskuelighed ved at forudse vejens kurver – og som det første system i bilindustrien – ved at bruge vejskiltene som guide til vejens forløb.

 

Active Park Assist 2 styrer nu også valg af gear, acceleration og nedbremsning for at give en fuldt automatiseret parkering blot ved et tryk på en knap. Evasive Steering Assist tilbydes for første gang i kompaktklassen. Teknologien hjælper føreren med at styre uden om stoppede eller langsomme biler for at undgå et sammenstød.

 

Ford går efter fem stjerner hos Euro NCAP, understøttet af en 40 procent forbedring i bilens evne til at fordele energien ved sammenstød – takket være den nye C2-platform.

 

Komfortabel og forbundet - FordPass Connect

Focus introducerer i Europa ”FordPass Connect”, et indbygget modem, som gør Focus til et mobilt hotspot for op til 10 apparater. Udover at give mindre stressende køreture og hurtigere planlægning med Live Traffic-opdateringer for navigationssystemet giver FordPass Connect passagererne mulighed for at streame, downloade og være på nettet på køreturen. FordPass Connect har en lang række fordele, og via FordPass app'en til smartphones kan man tjekke, hvor bilen er parkeret, status for bl.a. brændstof og olie, låsning og oplåsning af bilen og – for Focus med 8-trins automatgearkasse – fjernstart.

 

Infotainment systemet, SYNC 3 er kompatibelt med både Apple CarPlay og Android Auto, og kan styres med simple stemmekommandoer.

 

Ligesom det er set i Ford Fiesta, har Ford også udviklet et lydanlæg i samarbejde med danske

B&O PLAY. Det imponerende lydsystem, der præsterer op til 675 watt har 10 højttalere, bl.a. en 140 mm subwoofer under gulvet i bagagerummet, og det er særligt kalibreret til både Focus hatchback og Focus stationcar.

 

Kraftfulde, økonomiske motorer

Den nye Focus kommer på markedet med et stort udvalg af motorer som lever op til de nye Euro 6-emissionsstandarder, som er udregnet ved hjælp af den nye testprocedure WLTP.

 

På det danske marked vil man kunne vælge de eksisterende 1-liters EcoBoost-benzinmotor med 100 eller 125 hk, og den nye 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor tilbydes med 150 hk. Fords 1,5 liters EcoBlue-dieselmotor fås med 120 hk.

 

Og så introducerer Ford cylinder-deaktivering, hvor én af motorens tre cylindre kan stoppes, når der ikke er brug for den (i 1,5 EcoBoost er det to cylindre), når motoren ikke kører med fuld kapacitet, eksempelvis når man kører med konstant fart eller triller af sted. Systemet kan til- eller frakoble en cylinder på 14 millisekunder.

Andre Ford prøvekørsler - find dem hér >>>


 

 

Den nye Focus kommer i forskellige karrosserivarianter.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt