- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Range Rover Velar bliver præsenteret for publikum første gang i Genève


2017 Genève Motor Show: Range Rover Velar

Luksus SUV fylder hullet ud


Af Søren Clauding – april 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Land Rover er inde i en strøm af nyheder. Den nye Land Rover Discovery er aktuel i Danmark lige nu og til sommer ankommer den luksuøse nyhed, Range Rover Velar, som havde officiel verdenspremiere på Genève Motor Show forleden.

 

Range Rover Velar er det fjerde medlem af Range Rover familien. Den er designet til at udfylde den tomme plads mellem Range Rover Evoque og Range Rover Sport og den tilbyder et hidtil uset niveau af luksus, raffinement og egenskaber i al slags terræn i SUV segmentet for mellemstore køretøjer. Det er en helt ny type Range Rover til en helt ny kundetype. Og prisen: godt 1 million kroner for den billigste…

 

Velar er skabt helt fra bunden ved hjælp af Jaguar Land Rovers letvægtsarkitektur i aluminium. De store aluminiumsfælge – særligt udvalget af 22" fælge – gør bilen ret opsigtsvækkende og Full LED forlygterne er ikke set slankere nogensinde på noget andet serieproduceret køretøj fra Land Rover. De udtrækkelige dørgreb, der flugter med karrosseriet, bidrager til den lave modstandskoefficient på kun 0,32 – og dermed bliver Velar den mest aerodynamisk effektive Land Rover, fabrikken nogen sinde har produceret.

 

”Bæredygtige sæder”

På fabrikken tænker man også bæredygtigt og tilbyder eksempelvis et sædemateriale i bæredygtigt, premium-tekstilmateriale som alternativ til læder. Det kaldes Dapple Grey og materialerne er blevet udviklet i samarbejde med Kvadrat, Europas førende producent af førsteklasses, designede tekstilmaterialer og materialerne suppleres af ruskindsindlæg i Ebony eller Light Oyster.

 

Det lette, vridningsstabile suppleres af et double-wishbone-forhjulsophæng og Integral Link-baghjulsophæng på samme måde som i den nye Land Rover Discovery. Det sikrer desuden en exceptionel kollisionsbeskyttelse. Automatisk nødbremse med fodgængerregistrering, adaptiv fartpilot med kø-assistent og en Adaptive Speed Limiter hører også med.

 

Velar har firehjulstræk, luftaffjedring ved alle fire hjul, klassens bedste frihøjde på 25,1 cm (21,3 cm med skruefjedre), klassens bedste vadedybde på 65 cm (60 cm med skruefjedre) samt Land Rovers nye Terrain Response 2 og All Terrain Progress Controll.

 

Når bilen kommer på markedet består udvalget af motorer af 4-cylindrede Ingenium dieselmotorer på 180 hk og 240 hk, som vi netop har prøvekørt i forbindelse med lanceringen af Discovery Sport, og de motorer får selskab af en ny, 4-cylindret Ingenium benzinmotor, som yder 250 hk og gør det muligt at accelererer fra 0-100 km/t på kun 6,7 sekunder. Senere i år suppleres Velar serien af en endnu mere kraftfuld version af samme motor med op til 300 hk.

Land Rover prøvekørsler - find dem hér >>>

 

Range Rover prøvekørsler - find dem hér >>>


 


Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt