- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mitsubishi Eclipse Cross har verdenspremiere i Genève


2017 Genève Motor Show: Mitsubishi Eclipse Cross

Længe ventet ny SUV - lander om et lille års tid


Af Søren Clauding – marts 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det vil være synd at sige, at det er sprøjtet ud med nyheder fra Mitsubishi i de seneste år. Herhjemme har man haft en rimelig succes med den kompakte Mitsubishi Spacestar, men i sagens natur er man begejstret, når der så sker noget nyt hos den japanske bilfabrik, der ikke mindst er kendt for at bygge nogle eminente firehjulstrukne biler.

 

I Genève var der så endelig en regulær nyhed, en nyhed, som sættes i serieproduktion og den lander i Danmark om et lille års tid. Navnet er Mitsubishi Eclipse Cross. Den har et flot design og hvis den kører ligeså godt, som den ser ud, er der noget at glæde sig til.

 

Lancering først i Europa

Eclipse Cross er en regulær SUV og hos Mitsubishi fastslår man, at den er en strategisk vigtig model for fabrikken på verdensplan. Ikke desto mindre vil den i første omgang lanceres i Europa – det sker så primo 2018 – hvorefter den rulles ud i Japan, Nordamerika, Australien og andre regioner.

Eclipse Cross passer godt ind blandt Mitsubishis to andre SUV’er, ASX og Outlander. Den har et skarpt coupé-look og virker også muskuløs. Dertil kommer avancerede connectivity muligheder og et af fabrikkens velfungerende 4x4 system.

 

Mitsubishi kalder selv designsignaturen, DYNAMIC SHIELD. Frontdesignet er formet som en slags skjold, der relaterer sig til den beskyttelse, Eclipse Cross tilbyder bilens passagerer. Den er formet rundt om det sorte midterområde, der symboliserer bilens kræfter og ydelse, oplyses det.

 

Infotainment og cennectivity
Eclipse Cross er udstyret med det nye Smartphone Link Display Audio-system (SDA), en touchpad og et head-up-display. Det gør det muligt for føreren at håndtere og forstå flere informationer på en gang, uden at det går ud over køresikkerheden.

 

SDA-systemet understøtter Apple CarPlay og føreren kan også bruge Siri eller selve SDA-systemet til at få rutevejledning, modtage opkald, få adgang til tekstbeskeder og til at styre musik – på en måde der gør det nemt at holde fokus på vejen. SDA understøtter også Android Auto, som blandt andet giver stemmestyringskontrol med Google Maps, musik og en række forskellige apps.



Avanceret firehjulstræk

Firehjulstræk systemet indeholder tillige Mitsubishis såkaldte ”Super All-Wheel Control-teknologi” (S-AWC), som også kendes fra den større Outlander og S-AWC indeholder nu også det bremse-aktiverede AYC-system, Active Yaw Control.

 

På Geneve Motorshow vises Eclipse Cross i to motorvarianter: En ny 1,5 liters benzin turbo parret med en ny trinløs CVT-gearkasse med 8 indlagte trin og Sport Mode med mulighed for manuelle skift. Desuden har man en 2,2 liters dieselmotor, der er udviklet specielt til brug i den nye Eclipse Cross, og til den leveres med en helt ny 8-trins automatgearkasse. De nærmere detaljer omkring ydelse og forbrug er endnu ikke helt på plads.


Link til importøren


Mitsubishi prøvekørsler - find dem hér >>>


 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt