Med
forventninger til, at sælge mellem 5 og 10 biler om
året, åbner den levende danske motorsports- og bil
legende, Jac Nellemann nu et eksklusivt showroom for
Aston Martin i Danmark. Frem til og med 7. maj er
den ikoniske Aston Martin DB3 udstillet i København.
Nellemann, som bl.a. også står for importen af KIA
biler, har haft importen af Aston Martin i 25 år,
men hidtil har forretningen ligge en smule hengemt i
Østerbro kvarteret i København.
Nu ligger
showroomet et sted, hvor man ikke kan undgå at få
øje på det, på den eksklusive adresse, Strandvejen 6
i Hellerup, hvorfra det er tanken, at booste salget
af de eksotiske britiske biler, hvor den billigste
model koster 2,5 millioner kroner fra ny. Af samme
årsag var Aston Martin fabrikkens salgsdirektør,
Christian Martin, i København i forbindelse med
indvielsen.
Ikonisk bil i udstillingsvinduet
Fabrikkens nyeste model er DB11, og til lejligheden
havde man også udstillet den ikoniske DB3 (som er
præcis det eksemplar, James Bond skulle have kørt i
filmen "Goldfinger" fra 1964, men som af
markedsføringsmæssige årsager i sidste øjeblik blev
erstattet af den nye DB5). Den kan ses i
udstillingsvinduet i introduktionsugen frem til og
med 7. maj.
Christian
Marti oplyste i øvrigt, at man snart er på banen med
den nye elektrisk drevne Rapide og at man, uden
endnu at have truffet beslutning derom, også
overvejer deltagelse i Formel E mesterskabet.
Aktuelt er man aktiv i World Endurance Championship
med bl.a. Marco Sørensen og Nicki Thiim, der vandt
langdistance mesterskabet for LMGTE Pro biler sidste
år, og som i lige nu deltager i 6-timers løbet på
Spa-Francorchamps og i juni måned på ny i 24-timers
Le Mans.
5,2
liters V12 motoren med twin-turbo i Aston Martin
DB11 præsterer ikke mindre end 600 hestekræfter. Den
er iøvrigt den første serieproducerede turbomotor
fra den legendariske britiske sportsvognsfabrik.
Listepris i Danmark: 4,1 millioner kroner, men så
følger bilen også med.
|