- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Verdenspremiere i Frankfurt:

Helt ny KIA Rio

Skarpere design - mere funktion


Af Søren Clauding – 16. september 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis man er dansker og har købt ny bil i det seneste år er sandsynligheden for, at man har valgt en bil i den næstmindste klasse, temmelig stor. Det såkaldte B-segment er nemlig den bil kategori, der har været mest populær blandt danskere – næsten en tredjedel af alle solgte personbiler kommer derfra. Det er en af flere grunde til, at ”snig-verdenspremieren” på den helt nye KIA Rio er temmelig interessant.

 

KIA har nemlig haft meget stor succes med den hidtidige model. Den sælges i nabolaget af 4000 eksemplarer på det danske marked, og på verdensplan er den intet mindre end fabrikkens mest solgte bil med i alt 473.000 solgte eksemplarer i 2015. Det skal den fortsat være og derfor har KIA målrettet satset på, at bevare de egenskaber, der har gjort Rio så populær og samtidig tilført mange nye.

 

Mere moderne udtryk

Designet har givet vis været en vigtig købsparameter. Den eksisterende Rio ser godt ud, den appellerer bredt og har mange gode funktioner. Den nye Rio ser også godt ud, dens design er skarpere, det har mere kant og bilen er den første med den nye smallere version af den såkaldte tiger-næse front. Det giver den mere bredte og gør den mere moderne at se på.



Samtidig har man rettet en del på linjeføringen, så meget at rummeligheden er væsentlig forøget. Man ser det bedst over bilens bagparti, som er blevet mere ”boks-formet” og det genspejles direkte i, ifølge KIA selv, klassens mest rummelige kabine og ikke mindst i bagagekapaciteten: med 325 liters bagagerum (37 liter mere end den nuværende) har den nye KIA Rio også et af de største bagagerum i klassen, uden at bilen er blevet væsentligt længere – sølle halvanden cm handler det om.

 

Højt sikkerhedsniveau

Men det var ikke designet alene, der var fokus på i forbindelse med snigpremieren, som fandt sted på KIA’s europæiske hovedkvarter i Frankfurt i Tyskland – forud for den officielle verdenspremiere på efterårets store motorshow i Paris, der åbner 1. oktober. Man introducerer en række nye løsninger, også løsninger som man er ene om (omend det naturligvis blot er et spørgsmål om tid, før konkurrenter følger efter).

 

KIA Rio er som sådan den første bil i klassen med automatisk nødbremse med fodgænger genkendelse. Systemet kaldes Autonomous Emergency Braking – AEB – og anvender et langtrækkende radarsystem til at registrere en potentiel kollision med et andet køretøj eller en fodgænger, og bremser om nødvendigt bilen til stilstand.

 

AEB er kombineret med vognbaneassistent (Lane Departure Warning System – LDWS), som advarer, hvis bilen begynder at forlade den valgte vognbane, uden at føreren har tændt blinklyset. Med det system på udstyrslisten forventer KIA at opnå de eftertragtede fem EuroNCAP sikkerheds-stjerner.

 

Bedre køreegenskaber

Den nye Rio er fjerde generation af modellen og i forhold til tredje generation er undervognen blevet forbedret: Strammere affjedring og tværvanger foran og en hævet torsionsbro bagest, med det formål, at give større stabilitet ved højere hastigheder, nye vertikale støddæmpere bagtil og støddæmpere foran med for-fyldte lineære ventiler – begge dele bør resultere i mere en mere lineær affjedring på dårlige vejbelægninger. Desuden er servostyringshuset flyttet for at få en bedre følelse af centrering gemmen rattet.

 

Motorprogrammet på det danske marked er ikke definitivt fastlagt, men udvalget ved præsentationen omfattede en række forskellige benzin- og dieselmotorer.

 

Den mindste af motorerne er den fra KIA cee’d kendte 1-liters T-GDI-motor, altså en turbo-benzinmotor, som kan vælges med enten 100 eller 120 hestekræfter.

Derudover har KIA en 1,25-liters og en 1,4-liters MPI-benzinmotor på programmet (MPI=multi-point injection) uden turbo. 1,25-liters motoren præsterer op til 84 hk og 1,4-liters motoren har en maksimal effekt på 100 hk. Den nye Rio vil også blive tilgængelig med en 1,4-liters dieselmotor på 70 hk eller 90 hk.

 

Smartere kabine

I kabinen opleves et helt nyt design med brede linjer og moderne funktionalitet. Apple CarPlay og Android Auto vil kunne fås til den nye bil og så bliver Rio den første bil i B-segmentet med USB-porte både ved for- og bagsæderne.



Der går dog endnu et stykke tid inden den nye Rio lander på såvel det europæiske som det danske marked. Den danske importør forventer, at Rio kan lanceres i begyndelsen af 2017. Her på Motorsiden.dk forventer vi, at kunne gå mere under lakken på den nye bil engang i januar måned.


Link til importøren


KIA prøvekørsler – find dem hér >>>


I forbindelse med verdenspremieren på den helt nye KIA Rio fik vi et eksklusivt interview med den øverst ansvarlige for KIAs marketing i Europa, Arthur Martins.

Interviewet kan også ses i Fuld HD.


Se hele den officielle præsentation for den indbudte presse på KIA Motors Europe's hovedkvarter i Frankfurt.

Præsentationen kan også ses i Fuld HD.


 

 

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt