- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


2016 Genève Motor Show: Volvo

Verdenspremiere på V90 faceliftet V40

plus mange vigtige opgraderinger


Af Søren Clauding – marts 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hos Volvo er der på Genève Motorshow naturligvis fokus på de seneste store nyheder. Det er kun kort tid siden, at den nye S90 havde verdenspremiere i Detroit og siden har man også fremvist stationcarudgaven V90 ved en enkelt lejlighed (læs om Volvo S90 hér >>>)

 

Den officielle verdenspremiere er imidlertid på det schweiziske motor show, hvor V90, siden om side med S90, succesmodellen XC90 (som har medvirket til at Volvo for første gang i historien har solgt mere end en halv million biler på et år) og V40 i fornyet indpakning.

 

V40 opstrammer

Sidstnævnte stor for snarlig fornyelse, men i mellemtiden kan man glæde sig over et opstrammet design og en lidt anderledes tilgang til f.eks. kabines udseende. Ternede sædebetræk – hvornår har man lige set det sidste gang i en bil…



Hele modelpaletten nyder på forskellig måde godt af en række opdateringer i det, Volvo kalder modelår 2017. Her er et udpluk af, hvad Volvo selv fortæller:

 

Selvkørende teknik

Det nyeste- semiautonome kørselsteknologi, Pilot Assist II, er standard på XC90. Med Pilot Assist II kan bilen køre selv, dog skal føreren i henhold til lovgivningen altid have en hånd på rattet. Systemet blev for nylig introduceret på den nye S90 Premium sedan og det kommer nu også på XC90. Pilot Assist II fungerer ved hastigheder op til 130 km/timen og forudsætter, at vejnettet er velafmærket.

 

Power Pulse

Desuden kan XC90 med D5 drivlinen nu fås med PowerPulse. PowerPulse teknologien booster opstarten ved hjælp af komprimeret luft, der giver omgående reaktion ved at øge trykket i turboen.

 

City Safety opdatering

Volvo udvider sin City Safety teknologi, så den også er med at forhindre en af de almindeligste årsager til solouheld, nemlig at en bil forlader vejbanen utilsigtet. Systemet anvender automatisk styring til at hjælpe føreren med at blive i vejbanen. På modellerne i 90-serien bliver City Safety endvidere opdateret med Large Animal Detection.

 

Tilslutningsopdateringer i 90-serien

Sensus, som er Volvo’s integrerede tilslutnings- og grænsefladesystem, får flere nye, integrerede apps, bl.a. Spotify og Park and Pay. Park and Pay gør det let for Volvo-ejere at finde og betale for parkering.

 

60 serien

Også bilerne i 60-serien bliver opdateret, bl.a. med firehjulstræk på alle varianter i serien med Volvos firecylindrede T5 benzinmotor på 245 hk og 350 Nm drejningsmoment samt en 8-trins automatgearkasse. S60 Cross Country kommer med en D3 motor.

 

 

Plug-in hybrid biler er i fremtiden vigtige også for Volvo.

 

Volvo V40 i nyt antræk.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt