- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


2016 Genève Motor Show

Grænseløse tendenser - eller manglen på samme


Af Søren Clauding – 5. marts 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er en tendens til, at mange søger tendenser i forbindelse med de store vigtige internationale motorshows. Mest af alt måske netop på det årlige show i Genève, der finder sted hvert forår og er neutralt i den forstand, at Schweiz ikke har egen bilproduktion – modsat efterårets store europæiske bilshows, der på skift foregår i Paris og Frankfurt.

 

Skal man absolut afkode en tendens i Genève, hvor showet finder sted netop nu, er det, at der ingen klar tendens er. Faktisk forsøger alle bilfabrikkerne at bringe al det frem i projektørlyset, som de kan. Det spredes over en bred vifte af konceptbiler, der i håndgribelig form udtrykker mere end hvad alverdens ord kan formidle, og premierer på nye serieproducerede biler.

 

Egentlige banebrydende verdenspremierer er der ikke mange af, om nogen overhovedet, men går man under lakken på al det, bilfabrikkerne har fyldt deres kæmpemæssige stande op med, oplever man et ret uoverskueligt virvar af elektroniske løsninger, der på den ene eller den anden måde skal hjælpe til at gøre bilismen til en fortsat del af det globale trafik- og transportbillede.

 

Hyundais komplette løsning

Meget håndgribelig er Hyundais nye IONIQ, som ikke bare er Hyundais første bud på en hybridbil, men en gennemarbejdet pakke, hvor det er op til køberen at identificere hvilken teknologi, der passer ham bedst, og derpå træffe det individuelle personlige valg. Det er godt tænkt af Hyundai, i selv samme bil både at tilbyde traditionel hybridteknologi (hvis man kan tillade sig at kalde hybridteknologi traditionel), en plug-in hybrid løsning og en regulær elektrisk løsning. Også søsterfirmaet KIA er også klar med plug-in løsninger og elektriske løsninger.

 

Honda er helt fremme i skoene med ikke bare en ny Civic men også en stor sedan med brintmotor. Der kommer seks (6) eksemplarer på markedet i første omgang – de tre lander i Danmark, spændende, i hvert fald set med danske øjne.

 

Og så kan man heller ikke se bort fra den nye Mercedes-Benz E-klasse, som er proppet med sofistikerede tekniske løsninger, så man har mere lyst til at se under lakken end på den nye, pæne, men ikke skelsættende design.

 

Grænserne brydes ned

Vigtigt er det, at bilindustrien målrettet arbejder på at nedbryde de grænser og skel, som omgiver det, vi kalder biler. En bil er groft set fire hjul og et eller andet imellem dem, der får dem til at hænge sammen. Men det kan defineres på et uendeligt antal af måder – heldigvis, for ellers ville det godt nok være kedeligt.

 

Det er ikke kedeligt, som Renault definerer persontransport med den nye Scénic. Det er heller ikke kedeligt, tror vi på, at køre en tur i den nye Aston Martin DB11, eller i den nye Porsche 718 Boxter. Eller Fiat 124 Spider, f.eks. i den særlige Abarth rally-udgave med 300 hestekræfter.


Porsche 718 Boxter - verdenspremiere.

 

Fiat 124 Spider - verdenspremiere.


Hvis Opel GT Concept forvandles til en serieproduceret futuristisk version af kultbilen fra slutningen af 1960’erne, vil den med garanti også være sjov at køre i. I den nye Range Rover Evoque kan man få masser af sus omkring ørene, når man kører derud, hvor bilen er blandt de færreste, der kan komme – den er nemlig nu på vej som cabriolet. Og skal man have familien med derud i terrænet er den nye Ford Kuga et godt transport tilbud.


Range Rover Evoque Cabriolet - verdenspremiere.


Mitsubishi er på vej med en noget mere fancy udgave af ASX, det samme er Subaru med XV Concept, der også kan håndtere den udfordring, som Kuga’en er beregnet til. Og Toyota lander snart en serieproduceret og i designmæssig forstand (hos Toyota) banebrydende crossover, C-HR, der også kan andet end at køre på plan asfalt – den kan ikke mindst se fantastisk ud. I den kategori kan vi også placere SEAT’s designmæssige sidestykke til VW Tiguan, SEAT Ateca.


Subaru XV Concept - verdenspremiere.

 

Toyota C-HR - verdenspremiere.


Følelser og biler

Audi har premiere på den helt kompakte semi-terrænbil, Q2, og Peuget opdaterer deres tilsvarende 2008. BMW sætter fuld power på M2 Coupé udgaven af 1-serien og hos DS har man valgt at satse elektrisk, ikke bare i Formel E mesterskabet men også med konceptbilen E-Tense, som sætter gang i ligeså intense følelser, som navnet antyder.

 

Følelser handler det også om hos Citroën, der, foruden gruppe-samarbejdet med Peugeot og udenfor gruppen i form af Toyota lancerer den store Space Tourer, håndhævder, at den tid, man tilbringer i bilen ikke skal være kedelig – på grund af bilen. Og hos Nissan tager man skridtet fuldt ud og lader det være op til personerne i bilen at sikre underholdningen, alt imens bilen kører af sig selv. Elegant demonstreret på Nissans stand på Genève Motorshow.


Citroën Space Tourer Hyphen - verdenspremiere.


WOW biler

Blandt andre udtryk for den usynlige tendens er Skodas Vision S, Mazdas WOW-bil, RX-Vision, McLarens 675LT, Volvos nye V90 og S90 plug-in, og ikke mindst Volkswagens Cross Breeze, der i hvert fald fastslår, at fabrikken ikke er gået i stå, blot fordi man er rendt ud i nogle uforudsete problemer. Heldigvis for os alle går bilindustrien ikke i stå.


McLaren 675LT - verdenspremiere.

Hyundai IONIQ - verdenspremiere.

 

KIA Optima SW - verdenspremiere.

 

Honda Civic - verdenspremiere.

 

Mercedes E-klasse - verdenspremiere.

 

Renault Scénic - verdenspremiere.

 

Aston Martin DB11 - verdenspremiere.

 

Opel GT Concept - verdenspremiere.

 

Ford Kuga - verdenspremiere.

 

SEAT Ateca - verdenspremiere.

 

Audi Q2 - verdenspremiere.

 

Peugeot 2008 - verdenspremiere.

 

DS E-Tense - verdenspremiere.

 

Citroën e-MEHAR - verdenspremiere.

 

Skoda Vision S Concept - verdenspremiere.

 

VW Cross Breeze - verdenspremiere.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt