- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


2016 Genève Motor Show: Audi Q2

Audi satser ungt


Af Søren Clauding – marts 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På den internationale biludstilling i Genève præsenterer Audi den kompakte Audi Q2 – en urban bil til hverdagen og fritiden med et progressivt design, som man selv udtrykker det og ikke mindst en ungdommelig charme.

 

Forklaringen står Audis direktør, Rupert Stadler, for: "Vi har udviklet Audi Q2 målrettet til unge kunder", forklarer han. "Allerede rent optisk er den en type med kant. Den kompakte SUV kombinerer vores mærkes tekniske knowhow med stor anvendelighed i dagligdagen og en emotionel karakter."

 

Den 4,19 m lange Audi Q2 har sin helt egen og selvstændige karakter i Q-familien. Kunderne kan tilpasse mange detaljer efter egne ønsker og vælge mellem to forskellige udstyrslinjer. Udvendigt og i den rummelige kabine sætter udtryksfulde farver et særligt præg. Sædepositionen er sportslig lav i forhold til rattet, og betjeningen er intuitiv. Som ekstraudstyr fås det komplet digitale Audi virtual cockpit og et head-up-display.

 

Udstyrsstykke

MMI Navigation plus med onlinekomponenten Audi connect er det ypperligste inden for infotainmentprogrammet. Også når det gælder førerassistentsystemer, sætter Audi Q2 nye standarder i klassen. Audi pre sense front kan forhindre kollisioner med fodgængere eller køretøjer, mens den adaptive cruise control med Stop & Go-funktion og kø-assistenten giver en forsmag på fremtidens selvkørende biler.

 

Til den nye Q2 kan man vælge mellem benzin og dieselmotorer fra 116 hk til 190 hk. 7-trins S tronic gearkassen fås til alle motorvarianter og det permanente firehjulstræk, quattro, fås til motorer med en ydelse fra 150 hk, når bilen kommer på merkedet dette efterår.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt