I sagens natur er det
ikke helt uden hjælp, at Tom Kristensen er blevet
fit igen. Stor hjælp, ikke mindst fra hustru'en
Hanne og hele familien, var en nødvendighed. Både af
fysiske men bestemt også psykologiske grunde.
"Det har egentlig ikke
været på tale, at jeg ikke skulle komme tilbage
igen," fastslog Tom Kristensen. "Spørgsmålet var
måske mere - hvornår? Når jeg så, hvordan andre i en
situation svarende til min, var både halve og hele
år om at blive klar igen, føler jeg, det er
utroligt, så hurtigt det er gået for mig. Det
skyldes både min gode fysiske form, men også den
opbakning, jeg har fået hos alle."
Med henblik på årets
race fokuserer Tom Kristensen mest på, at gøre sin
egen situation bedst mulig.
"Lige nu tænker jeg
mest på, at optimere min egen situation, for det er
klart, at det ikke er den perfekte situation, det er
ikke den forberedelse, jeg kunne have ønsket mig.
Jeg var ikke med til pre-testen - det tog Dindo
Capello og Allan McNish sig af - så dér får jeg ikke
en finger med i spillet som jeg plejer og det gør,
naturligvis at tingene ser lidt anderledes ud for
mig denne gang." sluttede Tom Kristensen.
Fra Audis side nyder
danskeren fuld opbakning.
"Det er vigtigt for os
at nævne, at Audi bakker 100 procent op omkring Toms
beslutning om at køre igen," sagde Audis
Kommunikationschef, Jürgen Pippig i forbindelse med
pressemødet. "Og vi er meget glade for at have ham
med igen!" |