Årets 24 timers Le
Mans udmærker sig ikke ved de store begivenheder -
hvis man da ikke lige præcis er dansker og kan ærger
sig gul og grøn over den mekanikerfejl, som fratog
Audi nr. 2 føringen i morges.
Det er klart erkendt
fra teamets side, at en mekanikerfejl i forbindelse
med et pitstop forud for Capellos uheld var
medvirkende til at Audi'en mistede venstre baghjul.
Ved pitstoppet blev bilen sænket - inden baghjulet
var fastgjort. Den blev omgående hævet igen og
hjulet skruet fast - men den rigtige beslutning
havde nok været, at skifte hele hjulet.
Problemet på
uheldsstedet er det, at bilerne kører til højre med
over 300 km/t inden nedbremsningen til den noget
langsommere Indianapolis venstrekurve. Under
højre-drejningen belastes bilens venstre hjul
ekstremt meget, og det må formodes at denne
belastning efter gentagne passager var for meget for
baghjulet, der i forvejen var blevet skadet under
pitstoppet.
Men da kørerne
iøvrigt tog hul på den næstsidste time åbnede
vejrguderne for sluserne. det gav et ekstra
spændingsmoment i en fase af løbet, hvor tingene så
småt var ved at være stabiliseret.
I spidsen er det
fortsat Audi med startnr. 1 og Biela, Pirro og
Werner på skift bag rattet. På 2.pladsen ligger
Peugeot nr. 8, kørt af Stephane Bordais - efter at
Peugeot nr. 7 måtte opsøge pitten i utide. Peugeot
nr. 7, som bl.a. har Jacques Villeneuve blandt
kørerne, er endnu ikke udgået af løbet, men en
podieplacering er næsten urealistisk. |