- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- dæk leverandør til Audi og Peugeot i 24 timers Le Mans


Audi vinder 24 timers Le Mans for syvende gang

Jan Magnussen bedste dansker


Le Mans - søndag 15:15

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Audi vandt 24-timers Le Mans. For syvende gang. Med kun én bil tilbage på banen scorede den tyske bilfabrik den anden dieselsejr i træk - til trods for, at man fik effektiv konkurrence fra lokale Peugeot.

 

Det var sidste års vinderhold, Frank Biela, Emanuelle Pirro og Marco Werner, der kørte vinderbilen, men der var drama til det sidste, hvor Peugeot'en på 2.pladsen gik i stå på løbets sidste omgang. Den var da 10 omgange fra sejrherrerne og under alle omstændigheder ude af stand til at vinde løbet.

 

"For Audi betyder sejren utrolig meget. Den understreger vores såkaldte Brand image og at gøre det med dieselbiler, udviklet på grundlag af vores TDI-teknik til personbiler er i sig selv enestående for os," sagde Dr. Ullrich - Audis Motorsportschef - efter løbet.

 

Bedste dansker blev Jan Magnussen, som godt nok ikke vandt GT1-klassen, men måtte nøjes med 2.pladsen.


Jan Magnussens Corvette - hér kørt af Ron Fellows, blev nr. 2 i klassen og 6'er totalt.


"Men racet i år er det bedste, vi nogensinde har kørt," sagde Jan Magnussen efter løbet var slut. "Alt fungerede som det skulle, vi standsede kun for at tanke og skifte dæk. Ingen små problemer som der har været hver gang de år, hvor vi vandt."

GT1 klassen blev vundet af Aston Martin med kørerne Brabham, Rydell og Turner.

 

"Men det var som om at vi blev straffet, for vi havde fået begrænset indsugningen til vores motorer. Det

mærkede vi især i nattetimerne, hvor Aston'erne var utrolig hurtige," forklarede Jan Magnussen.

 

Den tidligere Formel 1 kører fik kompagniskab på podiet fra rivalen i DTC, Casper Elgaard, der sluttede på 3.pladsen. I det samlede resultat sluttede de to danskeren som hhv. nr. 6 og 7.


Casper Elgaard slutter på 7. pladsen


I GT2 kom Lars Erik Nielsen og Allen Simonsen i mål på 3.pladsen. Et flot resultat i et hårdt løb, hvor skiftende vejrforhold konstant udsatte deltagerne for nye udfordringer.

 


Det var 10. gang i træk at vinderbilen i le Mans kørte på Michelin dæk - det blev markeret af Bibendum lui memes.

 

Peugeot debuterede med manér og kørte næsten lige op med Audi fra start til mål.

Motorsiden.dk udgives af SRP. Redaktion: Vivi Siiger og Søren Clauding

© Motorsiden: SRP, Postboks 325, 2605 Brøndby. Kontakt: Vivi Siiger og Søren Clauding                                Web-design: SRP