- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stephane Peterhansel vandt Rallye Dakar for niende gang. For Mitsubishi er det syvende år i træk og 12. gang totalt, at man kommer først i mål i verdens hårdeste rally.


Rallye Dakar - dag 16

Mitsubishi og Peterhansel vinder Rallye Dakar


SRP - 21. januar 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mitsubishi vandt årets Rallye Dakar. Og ikke nok med det. Den japanske fabrik tog begge de to øverste podieplaceringer, da den nu 9-dobbelte Dakar-vinder, Stephane Peterhansel fra Frankrig sammen med co-driveren Jean-Paul Cottret, også fra Frankrig scorede sejren i årets maraton-rally foran sidste års vinderhold, landsmændene Luc Alphand/Gilles Picard, ligeledes i Mitsubishi.

For Mitsubishi var triumfen dermed total. Den japanske fabrik har nu vundet Dakar-rallyet ialt 12 gange – de sidste 7 gange i træk – og sejren kom i "jubilæums-året", for det var i år 25. gang, at Mitsubishi deltog i verdens hårdeste rally.

"Jeg var lykkelig over, at det lykkedes igen i år," siger Stephane Peterhansel. "Jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs lørdag morgen, for sidste år var navigationen ikke let og vi mistede 20 minutter, så jeg lagde forsigtigt ud."

Den strategi lykkedes og da Peterhansel nåede målrampen efter søndagens korte etape på blot 93 kilometer var hans Mitsubishi Pajero Evolution præcis 7 minutter og 26 sekunder foran team-kammeraten Luc Alphands tilsvarende bil.

Mens Mitsubishi glæder sig over sejren i Rallye Dakar forsøger VW Motorsportsdirektør, danskeren Kris Nissen, at holde fanen højt. For selvom den bedst placerede Volkswagen Race Touareg kom i mål som nr. 4 – hvilket var to placeringer lavere end i sidste års Dakar-rally – formåede Volswagen at vinde 10 ud af de ialt 15 etaper, alt imens Mitsubishi ikke vandt en eneste.

"Vi ser tilbage på årets Dakar-rally med blandede følelser," siger Kris Nissen. "Årets rally har givet os en masse store øjeblikke, men rallyet efterlader også en dyb skuffelse. VW har haft 10 fantastiske dage, hvor vi vandt etaperne, fem dage, hvor vi sluttede i toppen, men også en enkelt dag, hvor en helt identisk fejl i motorens ventilstyring betød, at begge vores højest placerede biler tabte så meget tid, at de ikke havde en chance for at komme tilbage og vinde løbet."

"Det var et fantastisk rally for mig selv og for teamet," mener den tidligere dobbelte rallyverdensmester, spanieren Carlos Sainz. "Jeg er meget tilfreds med den udviklingen af Race Touareg’en og den omstændighed, at Volkswagen har kunne score 10 sejre i et stærkt varieret terræn siger alt om bilernes styrke."

Den danske MC-Kører, Marc Dullum, der var eneste danske deltager i Dakar rallyet 2007, nåede målet i Dakar. Han opnåede en placering som nr. 120 efter søndag at være avanceret endnu en placering. Dullum deltog i år i

Volkswagen vandt 10 ud af Dakar rallyets ialt 15 etaper og den bedst placerede VW Race Touareg, kørt af Mark Miller, kom i mål som nr. 4 (billedet).


"Dakar" for fjerde gang. De tre af gangene har han nået målrampen og en placering som nr. 120 er rigtig pænt for en privat anmeldt deltager i et rally, hvor det, at nå målet, i sig selv må betegnes som en sejr.

Årets Dakar-rally var præget af et langt højere sikkerhedsniveau end de forgående år. Løbsledelsen havde i samarbejde med de lokale myndigheder gennemført en intensiv "uddannelse" af befolkningen i de områder, rallyet passerede. Der var indført kraftige hastigheds begrænsninger med det formål at hindre ulykker, som den, der i fjor kostede flere tilskuere livet. Det bar frugt og ingen tilskuere kom til skade i år.

To deltagere mistede imidlertid livet under Dakar-rallyet. Den ene som konsekvens af et grimt styrt ved høj fart, den anden ved et hjerteslag under lørdagens transportetape efter dagens hastighedsprøve – dvs. under lav fart og uden direkte tilknytning til rallykørslen.


 

Slutstillingen i Rallye Dakar 2007:

1. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 45t53m37s

2. Luc Alphand/ Gilles Picard (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 46t01m03s

3. Jean-Louis Schlesser/Debron (FRA/FRA), Schlesser-Ford, 47t27m34s

4. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/USA), VW Race Touareg 2, 48t03m53s

5. Hiroshi Masuoka/Pascal Maimon (JAP/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution

MPR13, 48t38m08s

6. Nasser Al Attiya/Allan Guehennec (QAT/FRA), BMW X3, 49t25m26s

7. Carlos Sousa/Andreas Schulz (POR/GER), VW Race Touareg 2, 51t04m31s

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt