- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stephane Peterhansel udbyggede føringen yderligere på tirsdagens etape.


Rallye Dakar - dag 11

Mitsubishi forstærker føringen


SRP - 16. januar 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter søndagens og mandagens udmarvende etaper i årets Dakar-rally skete der ikke de store ændringer i løbet af tirsdagens reserve-etape.

Mitsubishis Stephane Peterhansel har udbygget den føring, han opnåede mandag, Luc Alphand i den anden Mitsubishi Pajero er fortsat på 2.pladsen og bedste Vokswagen Race Touareg køres af Mark Miller, der ligger på 6.pladsen.

På grund af uroligheder i Mali blev løbsledelsen nødt til at ændre ruten tirsdag og onsdag. Tirsdag gennemførte man et loop på 400 kilometer, hvor deltagerne kørte mod sydøst for byen Nema i Mauretanien og tilbage igen.

Onsdag sendes deltagerne direkte ad almindelig asfaltvej til næste etapemål, Ayour el Atrous, også i Mauretanien.

Tirsdagens etape var af en lavere sværhedsgrad end de sidste tre. Ingen af top deltagerne havde nævneværdige besværligheder og konkurrencen var præget af den store spredning i top-6, der var en realitet inden etapestarten.

Den danske MC-kører, Marc Dullum, er fortsat med i Dakar-rallyet. Han ligger på en placering som nr. 129, hvilket må siges at være godt i et rally, der ikke mindst på grund af vejrforholdene har været langt hårdere end de forgående år.

Afstanden mellem Stephane Peterhansel og Luc Alphand er 10 minutter – og Alphand har 1 time og 20 minutter ned til rallyets nuværende nr. 3, veteranen Jean-Louis Schlesser. Så stor spredning indebærer, at de to førende Mitsubishi Pajero’en kan sænke tempoet og dermed skåne materiellet, så de kan nå helskindet frem til Dakar.

Alt tyder dermed på, at Mitsubishi vil kunne tage deres 12. Totalsejr i jubilæumsåret – det er 25. gang den japanske fabrik deltager i Dakar-rallyet. Til sammenligning er Volkswagen blot med for fjerde gang.

Amerikaneren Mark Miller i VW Race Touareg bevarede sin sjetteplads i Dakar-rallyet efter tirsdagens 400 km loop.


"Det har været et par hårde dage siden pausen, især i går, hvor vi kørte den anden del af to maratonetaper," fortæller danskeren Marc Dullum fra Mauretanien.

"Nu er jeg nået så langt, så nu SKAL jeg nå frem til Dakar. Den sværeste del er overstået, men der er stadig 2000 kilometer tilbage - det kunne dog være sjovt at nå frem endnu en gang."

"Jeg tror, det er svært for andre at forstå, hvor hårdt det er at køre sådan et Dakar rally, især hvor svært det er for os privatkørere, der skal ordne alting selv," siger danskeren, der er med i Dakar-rallyet for fjerde gang.


Stillingen i Rallye Dakar d. 16. januar 2007:

1. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 37t35m19s

2. Luc Alphand/ Gilles Picard (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 37t45m15s

3. Jean-Louis Schlesser/Debron (FRA/FRA), Schlesser-Ford, 39t06m09s

4. Nasser Al Attiya/Allan Guehennec (QAT/FRA), BMW X3, 39t35m32s

5. Hiroshi Masuoka/Pascal Maimon (JAP/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 39t47m23s

6. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/USA), VW Race Touareg 2, 39t49m26s

7. Carlos Sousa/Andreas Schulz (POR/GER), VW Race Touareg 2, 42t56m06s

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP