- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stephane Peterhansel er nu i spidsen af Dakar rallyet efter at Volkswagen fik problemer


Rallye Dakar - dag 10

Rollerne byttet om - Peterhansel fører


SRP - 15. januar 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er i Sahara ørkenen, Dakar rallyet afgøres. Meget tyder på, at det også bliver tilfældet i årets udgave af det berømte maraton-rally. På mandagens 9. etape blev rollerne i spidsen af rallyet fuldstændig byttet om.

Efter søndagens etape var det sydafrikaneren Giniel de Villiers, der førte an i sin VW Race Touareg. Mandag brød VW-motoren imidlertid i brand og de Villiers må se i øjnene, at chancen for et topresultat i år på nuværende tidspunkt er lig nul.

Det samme må VW’s Motorsportsdirektør, danskeren Kris Nissen. For nu er det Mitsubishi, der fører Dakar-rallyet med den otte-dobbelte Dakar-vinder, franskmanden Stephane Peterhansel i den førende Pajero Evolution.

Og skulle det gå galt for Peterhansel – som tilfældet var sidst i løbet i fjor – ligger teamkammeraten, sidste års vinder, Luc Alphand, i landsmandens baghjul. Blot 7 minutter og 50 sekunder adskiller de to Mitsubishi’er i spidsen af rallyet.

Hos Volkswagen havde man måske nok på samme måde håbet på, at skulle noget gå galt, ville der være en anden Race Touareg parat til at tage over.

Men også Carlos Sainz, der har ført det meste af Dakar-rallyet indtil servostyringen brød sammen søndag, fik store vanskeligheder på mandagens etape. Elektroniske problemer har sat ham så langt tilbage i den samlede stilling, at det er utopisk at håbe på et topresultat.

I dysten mellem Mitsubishi og Volkswagen er det således ubetinget den japanske fabrik, der har fat i den lange ende. Foruden Peterhansel på 1.pladsen og Alphand på 2.pladsen ligger en anden tidligere Dakar-vinder, Hiroshi Masuoka, på 5.pladsen. Først derefter kommer den bedst placerede Volkswagen. Den køres af amerikaneren Mark Miller.

Miller er nu den eneste VW-kører med en reel mulighed for at tage sejren. Han er 2 timer og 14 minutter efter Peterhansel og det er sædvanligvis ikke en total katastrofe i Dakar-rallyet. Problemet er blot, at dér, hvor man normalt kan vinde meget tid, er i Sahara ørkenen, og den er der ikke så mange kilometer tilbage i.

Bedst placerede VW Race Touareg i Dakar-rallyet efter 9. etape er amerikaneren Mark Miller.


Mandagens etape blev iøvrigt vundet af den erfarne Jean-Louis Schlesser, der kører sin hjemmebyggede buggy - foran Luc Alphand. Afstanden imellem de to var sølle 13 sekunder - den snævreste vindermargin i årets rally.

Tirsdag køres den sidste regulære ørkenetape i årets Dakar-rally. Den er på 400 kilometer hvoraf de 366 er hastighedsprøve. Etapen består hovedsagelig af ørkensand, hobet op i kæmpemæssige sanddyner. Og hér er det reelt den sidste chance, Volkswagen får for at genvinde noget af det tabte terræn.


Stillingen i Rallye Dakar d. 16. januar 2007:

1. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 33t43m23s

2. Luc Alphand/ Gilles Picard (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 33t51m13s

3. Nasser Al Attiya/Allan Guehennec (QAT/FRA), BMW X3, 35t06m44s

4. Jean-Louis Schlesser/Debron (FRA/FRA), Schlesser-Ford, 35t08m55s

5. Hiroshi Masuoka/Pascal Maimon (JAP/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 35t57m07s

6. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/USA), VW Race Touareg 2, 35t57m49s

7. Carlos Sousa/Andreas Schulz (POR/GER), VW Race Touareg 2, 37t54m52s

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP