- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Joan "Nani" Roma er rykket op på 4.pladsen i Dakar rallyet i sin Mitsubishi Pajero Evolution.


Rallye Dakar - dag 4:

Carlos Sainz holder føringen

Roma bedst hos Mitsubishi


SRP - 9. januar 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er svært at være storfavorit, for favorit rollen skaber forventninger. Med 8 sejre i Dakar rallyet er Mitsubishis Stephane Peterhansel storfavorit til sejren i årets rally, men små problemer undervejs har hindret ham i at leve op til favoritrollen.

Heller ikke på rallyets 4. dag gik det som planlagt. Problemer med en afbrændt kopling satte Peterhansel 25 minutter tilbage i rallyet og fra at være den bedste Mitsubishi-kører var han pludselig fjerdebedst.

I det hele taget gik tingene meget anderledes på 4. etape, som lod deltagerne får færden af Sahara. Dele af etapen og den mere end 400 kilometer lange hatighedsprøve gik igennem nogle af Marokkos sand-ørken strækninger, men størstedelen var grusørken og hér var den tidligere Dakar-vinder og delvis privat anmeldte franskmand, Jean-Louis Schlesser i sit es.

Han vandt etapen med sin to-hjulstrukne buggy, der netop på den type af underlag er meget hurtig sammenlignet med de firehjulstrukne fabriksbiler. Desuden er Schlessers 19 års erfaring i ørken kørsel heller ikke uden betydning.

Derfor var det overbevisende, at Volkswagens Carlos Sainz var i stand til ikke bare at fastholde føringen i Dakar-rallyet, men også at udbygge forspringet. Sainz har kun et enkelt Dakar rally bag sig, men han blev alligevel nr. 2 på tirsdagens etape. Bortset fra Schlesser, der i den samlede stilling ligger på 7.pladsen mere end 18 minutter efter Sainz, er afstanden fra ham og til alle de øvrige deltagere blevet forøget.

Det er dog fortsat marginaler, der adskiller deltagerne i topstriden.

Efter Sainz følger team-kammeraten, sidste års Dakar 2’er, Giniel de Villiers og den delvis privatanmeldte portugisiske VW-kører, Carlos Sousa. Men kun 4 minutter og 20 sekunder adskiller de første tre VW Race Touaregs. Derpå følger den bedst placerede Mitsubishi, kørt af spanieren Joan "Nani" Roma, som har team-kammeraten Hiroshi Masuoka lige i sit baghjul, derefter sidste års vinder, Luc Alphand – også i Mitsubishi Pajero.

Fjerdedagen i Dakar rallyet blev imidlertid præget af, at den 29-årige sydafrikanske deltager, motorcykelkøreren Elmer Symons mistede livet. De nærmere detaljer om ulykken foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men der er over de sidste år gjort meget fra løbsledelsens side for at reducere risikoen – især for deltagerne på motorcykel.

Den danske MC-kører, Marc Dullum,

Volkswagens Carlos Sainz, udbyggede med en 2.plads på tirsdagens fjerde etape sin føring i Dakar-rallyet.


avancerer stødt og roligt – fuldstændig som han havde planlagt det. Mandagens etape bragte ham op på 125.pladsen og tirsdag kørte han sig yderligere op til en samlet placering som nr. 118.

Tirsdagens etape benævnes på grund af sin længde som en egentlig maraton etape. Onsdagens udfordring bliver ikke meget mindre. Deltagerne fortsætter mod syd fra Ouarzazate til Tan Tan. Ialt skal der køres 768 kilometer hvoraf de 325 er hastighedsprøve. Terræn’et er karakteriseret ved at være meget gruset og stenet og der er adskillige større vandløb undevejs.

 


Stillingen i Rallye Dakar d. 9. januar 2007:

1. Carlos Sainz/Michel Périn (SPA/FRA), VW Race Touareg 2, 9t17m11s

2. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (SA/GER), VW Race Touareg 2, 9t19m06s

3. Carlos Sousa/Andreas Schulz (POR/GER), VW Race Touareg 2, 9t21m31s

4. Joan "Nani" Roma/Lucas Senra Cruz(SPA/SPA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 9t28m55s

5. Hiroshi Masuoki/Pascal Maimon (JAP/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 9t30m00s

6. Luc Alphand/Gilles Picard (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 9t33m21s

7. Jean-Louis Schlesser/Debron (FRA/FRA), Schlesser-Ford, 9t35m31s

8. Guerlain Chicherit/Matthieu Baumel (FRA/FRA), BMW X3, 9t35m39s

9. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 9t41m12s

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP