Når Copenhagen Historic Grand Prix i weekenden d.
4.-5. august bliver afviklet for fjerde gang i
Fælledparken i København vil der blive sat en stribe
helt nye rekorder. Det vil der alene af den grund,
at banen i år er dobbelt så lang som de foregående
år.
Måske er den største rekord imidlertid den, som
banebyggerne sætter. En dobbelt så lang bane kræver
en dobbelt så stor indsats. Det er det logiske
ræsonnement, men det holder ikke i praksis, hvad et
af de centrale tal i banebyggeriet udtrykker ganske
klart: I fjor blev der stillet 1100 tons beton op
langs den knap 1 kilometer lange bane. I år stilles
der 2600 tons op langs den knap 2 kilometer lange
bane.
”Årsagen er, at vi for enden af langsiden på Nørre
Allé og for enden af Borgmester Jensens Allé har
brug for afkørselsområde – det vi kalder ”Escape-roads”,
fortæller Peter Mikkelsen, der er ansvarlig for
banebyggeriet. De er hver især 100 meter lange og
skal indkapsles i beton autoværn. Det giver et
merforbrug på 400 meter udover fordoblingen af selve
banestrækningen.
De to Escape-roads er en vigtig del af sikkerheden
under Copenhagen Historic Grand Prix. Banen består
af Nørre Allé i næsten hele sin længde. Der køres
indad mod byen og drejes til venstre ad Borgmester
Jensens Allé få hundrede meter fra Tagensvej.
Borgmester Jensens Allé snor sig gennem Fælledparken
frem til Østre Allé, hvor der drejes vinkelret til
venstre. Herfra er man på et øjeblik fremme ved
Nørre Allé igen, lige ved Vibenshus Rundel.
For enden af Nørre Allé og for enden af Borgmester
Jensens Allé er farten højest. Derfor er der brug
for Escape-roads, som desuden udstyres med et utal
af halmballer, som deltagerne kan zig-zag’e imellem,
hvis de ikke får drejet i tide.
Sikkerheden har naturligvis høj prioritet hos
arrangørerne.
”Ud imod publikum er banen flankeret
|