Der bliver fart over feltet i de historiske
racerklasser under Copenhagen Historic Grand Prix i
Fælledparken d. 4.-5. august. Der er tale om gode
felter med en stribe fine biler og ligeså mange
tændte kørere fra dengang som nu.
De historiske klasser er nemlig et spejl af 60’ernes
motorsport i Danmark. Tilbage i tiden var
racerkørsel forbeholdt enkelt personer, som stillede
op i sportsvogne, bygget af f.eks. Lotus og Porsche.
Men efterhånden som bilfabrikkerne fik øje på de
mange muligheder, motorsporten kunne bibringe dem,
ændrede billedet sig. Man begyndte at køre race med
serieproducerede standardvogne og det gjorde det
muligt for bilsporten at blomstre overalt, ikke
mindst i Danmark.
En af de første var Ford, der med Lotus Cortina
dominerede den internationale racerscene i
1960’erne. Siden kom BMW og Alfa Romeo med og kimen
var lagt til vore dages populære standardvognsserier
rundt om i verden.
En overgang så man ikke mindst i Danmark indædte
fighter mellem Porsche 911 og de højpotente Ford
Escort BDA og Twin Cam modeller. Det var kørere som
Tom Belsø og Svend Engstrøm i hhv. Ford og Porsche,
der gav publikum fuld valuta for pengene på Roskilde
Ring, Jyllandsringen og Ring Djursland.
Det billede kommer til at gentage sig i Copenhagen
Historic Grand Prix. Ikke med Engstrøm og Belsø bag
rattet men med biler fra dengang. Der er dog en
enkelt undtagelse: Benny Hall, som var
Danmarksmester flere gange i perioden, er også med i
København i en meget fin Ford Lotus Cortina. I
øvrigt nogenlunde identisk med den, H.K.H. Prins
Joachim normalt kører.
Prins Joachim kommer vi ikke til at se i kamp med
Benny Hall, for prinsen har valgt at koncentrere sig
om det såkaldte PRO/AM race, hvor han skal dele en
BMW 2002tii med den 5-dobbelte Le Mans vinder, Derek
Bell.
Til gengæld får Benny Hall med garanti nok at se
til. Han var blandt de hurtigste i Fælledparken i
fjor og i år er det ikke utænkeligt, at der bl.a.
bliver kamp til stregen mellem Hall og en af
|