Dakar 2015 er forbi. Deltagerne har tilbagelagt over
9000 kilometer fordelt over 13 etaper og man kan
hurtigt fastslå, at årets udgave af verdens mest
berømte maraton-rally stillede dem overfor hidtil
usete udfordringer. For første gang nogensinde blev
der afviklet hastighedsprøver i over 4 kilometers
højde. Alligevel blev det favoritterne, der sejrede.
I bund og grund ikke så mærkeligt, for erfaring
betyder rigtig meget i så krævende et rally.
Nasser Al-Attiyah kørte sin MINI til sejr i
bil-kategorien. Han dominerede rallyet fra løbets
første fase, han begik ingen fejl undervejs, og hans
MINI fungerede upåklageligt – mere end man kan sige
om sidste års vinder, Nani Romas identiske bil. Roma
var i praksis ude af rallyet allerede få kilometer
inde på den første hastighedsprøve. Siden fortsatte
han og satte det hele overstyr i onsdags, da han
total-knuste sin MINI. Det var næppe populært.
Duellen ændrede karakter
Det, man på forhånd havde forventet kunne være
blevet en dyst mellem debutanterne fra Peugeot og
det sejrsvante MINI-team, viste sig hurtigt i stedet
at blive en kamp mellem MINI og de regional-anmeldte
Toyota’er, hvor den hurtigste af dem blev kørt af
den tidligere Dakar-vinder, Giniel de Villiers fra
Toyota i Sydafrika. Indtil De Villiers begik en
skelsættende navigationsfejl, var der sjældent mere
end en halv snes minutter mellem de to. Siden
handlede det for sydafrikaneren blot om at holde sig
i nærheden, såfremt multitalentet fra Qatar skulle
få problemer i spidsen.
Det fik han ikke, og på den allersidste etape var
mulighederne for at sætte en eventuel sejr over styr
elimineret efter blot 34 kilometer. Vejrguderne
havde nemlig besluttet sig for, at drukne deltagerne
i tropisk regn, hastighedsprøven var ufremkommelig
og arrangørerne anså det for meningsløst, at forsøge
at gennemføre den 174 kilometer lange prøve, inden
de sidste 142 kilometer transportetape til det
målrampen i Buenos Aires.
Gordons etapesejr
Derved fik den udholdende Robby Gordon alligevel en
etapesejr, for han var forrest, da rallyet blev
standset – men sammenlagt betød utallige problemer
undervejs, at han måtte lade sig nøje med 19.
pladsen 7 timer og 48 minutter efter den vindende
Al-Attiyah. Men hans kørsel og ikke mindst den
orangefarvede Hummer, der nu er døbt ”Gordini”, er
spektakulær. Vi kan ikke undvære ham.
Peugeot fik ikke et hjul til jorden i deres
debutrally. De var ikke på noget tidspunkt hurtige
nok til at kunne matche MINI og Toyota bilerne. Man
vidste på forhånd, at træningen var beskeden og det
er da heller ikke lang tid forinden, at den franske
fabrik, som vandt fire Dakar-sejre for 25 år siden,
bekendtgjorde, at man nu ville satse på Dakar.
Peugeot’erne er baghjulstrukne og det tekniske
koncept viste sig ikke overbevisende i årets rally.
Men hvem ved, hvad de kan udvikle det til over det
kommende år. Stephane Peterhansel nåede målrampen
som nr. 11, mere end 5 timer efter den vindende
MINI, Despres skulle først lære at køre bil, men det
gik bedre og bedre undervejs, og Carlos Sainz
rullede ud af rallyet med en totalskadet 2008 DKR.
Nr. 3 i Dakar blev polakken Krzysztof Holowczyc i
MINI, han kørte et uproblematisk og stabilt rally og
3. pladsen var ligeså fortjent som Al-Attiyah og
Villiers 1. og 2. plads.
Jes Munk kom i mål og blev 2'er k klassen
Dansk Jes Munk fik sagen for i år. Han havde bunker
af problemer undervejs, men vandt klassesejr flere
gange, når tingene fungerede, og hans 55. plads i
generalklassementet genspejler ikke hans indsats.
Men i en lille bil med beskeden effekt og sit helt
eget setup er det, at fuldføre et Dakar, i sig selv
en enestående præstation, som i øvrigt i T3-klassen
rakte til en fornem 2. plads. Havde det ikke været
for nedbrudt gearkasse på 5. etape havde
klassesejren været en realitet. Stort tillykke herfra.
Coma vandt som ventet
I MC-kategorien var det efterhånden ingen
overraskelse, at sejren ville gå til den nu
5-dobbelte Dakar-vinder Marc Coma på KTM.
Motorcykelkørerne fik lov til at køre 101 kilometer
i det opkørte terræn i dag, så den afsluttende
udfordring var større end bilernes. Det vendte dog
ikke op og ned på totalbilledet: Coma var undervejs
i rallyet ikke bare ligeså hurtig som udfordreren
fra Honda, hans spanske landsmand Joan Barreda Bort,
han var også i stand til at køre stort set
problemløst gennem de mange kilometer.
I løbets sidste fase blev der lagt lidt pres på fra
Paulo Goncalves, også på Honda, men materiellet
svigtede, han måtte bytte motor, fik straftid og
var i mål 16 minutter og 53 sekunder efter Coma.
Nr. 3 uden erfaring
På tredjepladsen fulgte en kører, som dokumenterede,
at selv med beskeden erfaring kan man fuldføre et
Dakar og slutte i toppen – noget som de færreste
nogensinde har opnået. Australske Toby Price
debuterede i det berømte maratonrally i år og kørte
siden sin KTM ind på 3. pladsen, blot 23 minutter
efter Coma. Det er en kører, vi kan forvente os
meget af i de kommende år, hvis han beslutter sig
for at gøre Dakar til sit liv.
Det samme kan siges om chileneren Pablo Quintanilla,
som på sin KTM kom i mål på 4. pladsen. Var han ikke
blevet syg undervejs, ville han have fortsat dysten
med sin gode ven fra Australien, og de to kunne let
skulle have afgjort placeringerne på rallyets
allersidste etape.
Kvinde i Top-10
Den lille opgave tilfaldt i stedet den spanske pige,
29-årige Laia Sanz i kamp med Ivan Jakes fra
Slovakiet. Sanz havde i flere dage besat 8. pladsen,
men Jakes var i samme periode hurtigst og selvom
prøven blev forkortet i dag, var han så hurtig, at
han havde passeret den kvindelige Honda-kører inden
løbet blev afblæst i utide. Men en 9. plads er også
suverænt godt for en kvindelig motorcykelkører. Også
det tegner godt for fremtiden. |