- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nasser Al-Attiyah vandt 1. etape i sin MINI, men blev siden sendt ned på 7. pladsen pga. fartoverskridelse.


2015 Dakar: Dag 1: MINI sætter tempoet


Af Søren Clauding – 4. januar 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke overraskende var det Nasser Al-Attiyah fra Qatar, der satte tempoet i dagens første etape af Dakar. MINI-køreren førte fra rallyets første meter og da han nåede afslutningen på den 170 kilometer lange hastighedsetape var han stadig nummer 1. Det var måske en smule mere overraskende, at argentineren Orlando Terranova i sin MINI blev nr. 2, men han var på hjemmebane og er over de sidste år modnedes og kunne godt skabe et godt slut resultat i år, hvis han ikke kører ind i problemer. Målstregen nåede han med en tid, der blot var 22 sekunder dårligere end A-Attiyah.

 

…ligesom sidste års vinder og team-kammeraten Nani Roma. Roma, hvis fornemste mål i år var at dokumentere, at den kontroversielle måde hvorpå han fik sejren i sidste års Dakar, godt kunne vindes uden hjælp udefra. Roma nåede kun få kilometer ud på etapen og hans MINI gik da helt i stå. Den kom senere i gang igen for siden at gå i stå endnu engang. Han har mistet så meget tid allerede her i løbets første fase, så der skal et mirakel til, hvis han slutter på en topplacering.

 

Det havde ingen betydning for Romas indsats, men Nasser Al-Attiyahs begejsting over etapesejren blegnede, da løbsledelsen opdagede, at han havde overskredet en hastighedsgrænse undervejs. Han fik tildelt 2 minutters straftid og det sendte ham ned på en samlet 7. plads.

 

Anderledes begejstret var Robby Gordon for sin placering. Han kørte sin baghjulstrukne Hummer i mål som nr. 3, som siden blev til en 2. plads, blot 1 minut og 4 sekunder efter Al-Attiyah. Og blot 8 sekunder langsommere end Gordon kom Toyota’en med Giniel de Villiers bag rattet. Med andre ord en meget tæt afslutning på den første etape, som i øvrigt blev kørt på blot 1 time og 12 minutter af den vindende MINI.

 

Peugeot’ernes debut

Bedste Peugeot blev kørt af Carlos Sainz. Vinderen fra 2010 kørte sin 2008 DKR i mål på 8. pladsen godt 2 minutter efter Al-Attayah, mens Peterhansel skule bruge yderligere 29 sekunder på at køre de 170 km.

 

”Vi ved slet ikke hvor hurtige vi er i forhold til konkurrenterne og kender heller ikke bilen tilstrækkeligt,” fortalte Peterhansel ved målstregen. ”Jeg vil formentlig kunne køre noget hurtigere, når jeg lærer bilens grænser bedre at kende.”

 

Hans eneste problem er måske, at Al-Attiyah også hævdede, at han ikke havde kørt alt hvad han kunne i dag.

 

Cyril Despres – 5-dobbelt Dakar-vinder på motorcykel – sluttede som nr. 33 på sin debutdag på 4 hjul. Det vigtigste for ham var, at spredningen i toppen var meget lille. Det er mere sigende, at der kun var 10 minutter op til etapevinderen, og der er stadig langt igen.

 

Jes Munk

Danske Jes Munk kom godt i gang men fik problemer undervejs med sin Polaris. Alligevel sluttede han blot 38 minutter efter Al-Attiyah – men placeringen som nr. 103 var måske ikke den allerbedste at sms’e hjem om. Heldigvis er Dakar et meget langt rally…

 

MC: Sunderland vandt knebent

I MC-kategorien var det måske lidt overraskende, at Sam Sunderland vandt etapen. Han debuterede for KTM efter at have kørt Honda i fjor – men tingene sættes da også i relief af, at Paulo Goncalves, netop på en Honda, kom i mål blot 5 sekunder langsommere. Motorcyklernes rute var lidt anderledes end bilernes og 5 kilometer længere.

 

Nr. 3 blev den 4-dobbelte Dakar-vinder Marc Coma på KTM, mens en anden af stor favoritterne, Joan Barreda Bort blev nr. 4.

Carlos Sainz blev bedste Peugeot-kører.


Dakar 2015, stillingen efter 4. januar:

Biler (korrigeret):

 

1. Orlando Terranova/Bernardo Graue (ARG), MINI, 1t13m12s.

2. Robby Gordon/Johnny Campbell (USA), Hummer, +42s.

3. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (ZAF/GER), Toyota, +50s.

4. Krzysztof Holowczyc/Xavier Panseri (POL/FRA), MINI, +54s.

5. Emiliano Spataro/Benjamin Lozada (ARG), Renault, +56s.

6. Ten Brinke/Colsoul (NDL/BEL), Toyota, +1m16s.

7. Nasser Al-Attiyah/Matthieu Baumel (QAT/FRA), MINI, +1m38s.

8. Carlos Sainz/Lucas Cruz (SPA), Peugeot, +1m44s.

10. Stéphane Peterhansel/Jean Paul Cottret (FRA), Peugeot, +2m13s.

19. Romain Dumas/Francois Borsotto (FRA), Optimus MD, +5m13s.

33. Cyril Despres/Gilles Picard (FRA), Peugeot, +10m17s.

103. Jes Munk/Sebastien Delaunay (DEN/FRA), Polaris, +38m16s.

 

MC:

1. Sam Sunderland (GBR), KTM, 1t18m57s.

2. Paulo Goncalves (POR), Honda, +5s.

3. Marc Coma (SPA), KTM, +1m12s.

4. Joan Barreda (SPA), Honda, +1m41s.

5. Alain Duclos (FRA), Sherco, +2m08s.

6. Jerimias Israel Esquerre (CHL), Honda, +2m16s.

7. David Casteau (FRA), KTM, +2m36s.

10. Ruben Faria (POR), KTM, +3m02s.

12. Helder Rodriguez (POR), Honda, +3m32s.

13. Olivier Pain (FRA), Yamaha, +3m34s.


Sam Sunderland var bedst på dag 1.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt