|
Det er som om, der er gået mode i ørken race. Efter
at Rallye Dakar nu skal køres for 36. gang og for
sjette gang finder sted i Sydamerika har den
oprindelige ”Dakar-feber” udviklet sig til, at der
alene i januar måned desuden finder to rallyes sted
i Afrika, hvor man følger en om end noget forkortet
udgave af den oprindelige rute fra Marokko til
Senegal. 31. december starter Africa Eco Race i
Nador (officielt er rallyet allerede startet d. 30.
december i Saint-Cyrien ved den fransk-spanske
grænse, men første hastighedsetape finder sted
Nytårsaftensdag). Og senere på måneden (20. januar)
starter Intercontinental Rally i Almeria i Spanien.
Og man følger også i dette rally ruten gennem
Marokko, Mauritanien til Dakar i Senegal. I dette
rally er der i øvrigt deltagelse af flere danske
hold.
Men det er ”Dakar” i Sydamerika som tiltrækker sig
den store opmærksomhed. Det skyldes ikke mindst, at
det er videreførelsen af det oprindelige Rallye
Dakar, som blev ”forvist” fra Afrika pga.
praktiserede terrortrusler tilbage i 2008 (hvor syv
personer blev skudt i forbindelse med
forberedelserne til det berømte rally). Det er de
samme rally-arrangører, der står bag Dakar i
Sydamerika, mediedækningen er enorm og
udfordringerne på den anden side af Jorden har vist
sig, at være langt større og meget mere varierede
end dem, Afrika kunne byde på.
Internationalt har Afrikas status som ”eventyrland”
også lidt kolossalt i de seneste år i hælene på
terror, borgerkrig, kriminalitet og konstante
uroligheder.
Dakar-navnet: Respekt for oprindelsen
Når ”Dakar” (navnet er fastholdt, i respekt for
rallyets oprindelse og fordi det er blevet et
vartegn for den udfordring, deltagerne mødes med)
startes op d. 5. januar 2014 i Rosario i Argentina,
begiver de 475 deltagere sig ud på en cirka 9000
kilometer lang rute, der d. 18. januar bringer dem
frem til Valparaiso i Chile. Undervejs har
motorcykelkørerne også været et par dage i Bolivia,
hvor de bl.a. har kørt high-speed på verdens største
saltsø, alt imens deltagerne i bil af hensyn til
service-logistikken forbliver i de to førstnævnte
lande. Men når det hele er overstået, har man i hver
kategori kørt omkring 5200 kilometer
hastighedsetape.
Ruten har mange nye ingredienser og byder på mange
nye oplevelser sammenlignet med de forgående år, men
de fysiske udfordringer er de samme: Kolossale
højdeforskelle, bl.a. når man krydser Andesbjergene.
Det handler ikke kun om lufttryk og ilt, men også om
store temperaturforskelle, der belaster både ”mand
og maskine”.
Motorcyklerne: Despres mod Coma
I MC-kategorien var Cyril Despres fra Frankrig i
fjor suveræn vinder på sin KTM. Han scorede sin
femte Dakar-sejr, men savnede den mest kompetente
modstand fra spanieren Marc Coma, som havde en
skadet skulder sidste efterår og måtte fravælge
Dakar. Coma er tilbage, fit for fight og motiveret
for at gå efter sin fjerde Dakar-sejr. Han kører
desuden på en velkendt motorcykel i form af en KTM,
identisk med sidste års vinder maskine.
Despres derimod, har valgt har forsøge at tangere
Stephane Peterhansels rekord på 6 Dakar sejre i
sadlen på en Yamaha YZF 450. Hidtil har motorcyklen
vist sig lovende, men om den er tilstrækkelig til at
kunne hamle op med KTM’s Dakar-erfaring, vil først
årets rally sende et signal om.
Skal der udnævnes en favorit på forhånd er de to
naturligvis topkandidater. Men pga. Despres’
mærkeskift er Coma måske storfavoritten. Hvilken
form, han er i, og hvordan den får indflydelse på
hans præstationsevne i så langt et rally må tiden
vise. Spændende bliver det i hvert fald.
Og så er der hele striben af kandidater til at
fravriste de to favoritter deres positioner. Ruben
Faria og Francisco ”Chaleco” López fra hhv. Portugal
og Chile, der sidste år kæmpede om de to
podieplaceringer bag Despres, kører på samme KTM
motorcykler ligesom Jordi Viladroms (Spanien). På
Yamaha finder vi også Olivier Pains (Frankrig), der
første rallyet fire dage i fjor og Frans Verhoeven
fra Holland. Honda er klar med et team, der
inkluderer portugiseren Hélder Rodriguez og Joan
Barreda Bort fra Spanien såvel som rallyraid
verdensmesteren Paulo Goncalves fra Portugal.
Man skal heller ikke se bort fra kørere som
franskmanden David Casteau, polakken Jakob
Przygonsky og slovakken Ivan Jakes (sidstnævnte blev
nr. 4 sidste år). Der er ingen danskere med i Rallye
Dakar denne gang, men norske Pål Anders Ullevålseter
på KTM er et stærkt skandinavisk kort. Han har
deltaget i Dakar 11 gange og er sluttet i Top-10 ni
gange, bedste resultat var en 2. plads i 2010.
MINI mod Toyota mod Ford
I kategorien for biler er MINI som i fjor det
dominerende bilmærke med sidste års vinder (for
femte gang i bil), franskmanden Stephane Peterhansel
som den drivende kraft, efter at Volkswagen trak sig
ud af Dakar. Også Nasser Al-Attiyah fra Qatar er
tilbage i Dakar i en MINI, selvom han havde planer
om at motivere Citroën for at deltage i det berømte
rally. Og spanieren Nani Roma så vel som Krzystof
Holowczyc fra Polen er ”traditionen tro” på plads i
hver deres MINI.
Den tidligere vinder og sidste års nummer to,
sydafrikaneren Giniel de Villiers er med på ny i en
Toyota Pickup. En anden tidligere vinder er den
karismatiske tidligere rally-verdensmester,
spanieren Carlos Sainz, der ligesom i fjor er bag
rattet af en SMG buggy. Blandt de karismatiske kører
er mesteren over dem alle også med igen:
amerikaneren Robby Gordon, deltager i en ny
generation af Hummer, som er mindre og har flere
kræfter.
Ford er den store udfordre i denne udgave af Dakar
med et helt nyt sydafrikansk team, etableret af
fabrikkens repræsentant på de kanter. Ford deltager
med to Rangers kørt af hhv. Lucio Alvarez fra
Argentina og sydafrikaneren Chris Visser. Alvarez
var med i toppen i fjor i cockpittet på en Toyota,
hvorimod Visser er debutant i Dakar.
Brasilianeren Guilherme Spinelli er heller ikke uden
muligheder. Han er klart den bedste brasilianske
deltager og kører en ex-Peterhansel Mitsubishi ASX.
Annie Seel på fire hjul
I bilkategorien er der set med skandinaviske øjne
god grund til at holde et vågent øje med
australieren Gary Connell, som kører en RZR 900
Polaris. Ved sin side har han nemlig ingen ringere
end svenske Annie Seel, som fem gange har gennemført
”Dakar” på motorcykel. Hun er en fremragende
navigator og så en mulighed for at fortsætte sin
Dakar-karriere, da Gary Connell tilbød hende et
co-driver sæde.
”Inden jeg fik denne mulighed, havde jeg ingen
planer for at deltage i Dakar i år,” fortæller Annie
Seel. ”Sandt at sige var mit liv blevet lidt
kedeligt uden Dakar, så det er en drøm, der er
blevet virkelighed. Desuden er en Polaris nærmest en
mellemting mellem en bil og en motorcykel.”
De to sekundærer, men spektakulære kategorier for
firehjulede motorcykler (Quads) og lastbiler har
sidste års vindere Marcos Patronelli fra Argentina
på Yamaha og Eduard Nikolaev fra Rusland i Kamaz som
storfavoritter.
Eduard Nikolaev er favorit i truck-kategorien. |
