|
Hvis spændingen var gået fløjten i sidste fase af
årets Dakar rally, var afslutningen endda
interessant. Coma vandt en fortjent sejr og de to
franskmænd, Despres og Peterhansel var ægte
sportsfolk. Hatten af for dem. Roma vandt
bil-klassen – en sejr, han ikke sportsligt havde
fortjent.
I MC-kategorien var der ikke så megen tvivl. Marc
Coma havde flere timers forspring og kørte en rolig
afsluttende etape, hvor han satte 13 minutter til i
forhold til, Cyril Despres, der i første omgang var
vinder af etapen. Derved vandt
den dygtige spanske KTM kører sin fjerde sejr i det
hårde maratonrally. Det var en sejr, han så afgjort
havde fortjent efter intelligent, præcis og dygtig
kørsel fra allerførste kilometer. Flot comeback
efter sidste år, hvor en skulderskade holdt ham væk
fra det udfordrende sydamerikanske terræn.
På en ligeså velfortjent 2. plads fulgte Coma’s
supportkører, Jordi Viladoms, som helt har levet op
til forventningerne og samtidig kørte et ligeså
fornuftigt og gennemtænkt rally. At KTM fik deres to
kørere øverst på skamlen, kan de være stolte over,
ikke mindst fordi den anden topfavorit, Cyril
Despres, der har vundet Dakar fem gange på KTM, i år
var til start i et nyt samarbejde med Yamaha.
Det ville have været næsten sensationelt, hvis
Despres havde vundet i sit første år på Yamaha. Der
var også tekniske problemer undervejs, som sendte
ham langt bagud i den samlede stilling. Men Despres
arbejdede sig målrettet tilbage i toppen og var
inden den sidste etape på 157 kilometer mindre end 4
minutter fra sin team-kammerat og trofaste
supportkører, Olivier Pain.
Despres vandt umiddelbart den afsluttende etape og dokumenterede
dermed på ny sin hurtighed. Det ville, uden at vi
formentlig nogensinde vil få det bekræftet, have
været nemt for Despres at køre etapen et minut
hurtigere. Havde han gjort det, havde han snuppet 3.
pladsen fra sin loyale supportkører, som altid var
parat til at yde Despres den nødvendige assistance.
Despres kunne ikke give Pain en bedre tak for
indsatsen end ved at styre afstanden mellem de to
med en sådan præcision, at det blev Pain, der fik
sin første podieplacering i Dakar nogensinde. En
velfortjent placering efter tro tjeneste. En flot
cadeau fra Despres side, givet af en ægte
sportsmand, der er stor nok til at vise, at han
værdsætter supportkørerens indsats. At Despres
efterfølgende fik tildelt 5 minutters straftid, som
satte ham lidt over 5 minutter efter Pain i
slutresultatet, er så en anden ting, som imidlertid
hverken ændrer på resultat eller præstation.
Roma får sejren
Det samme kan man sige om Stephane Peterhansel. Der
blev nemlig ikke ændret på teamordren fra torsdag
aften fra MINIs side, selvom det var næsten
uundgåeligt, at der ville komme tre MINI’er i mål på
rallyets tre første placeringer.
Den 11-dobbelte
Dakar vinder, der over de sidste dage havde kørt sig
op fra at være 40 minutter bagud til fredag på ny at
være i føring af rallyet, standsede på den
afsluttende hastighedsetape, 25 kilometer fra
målstregen. Han var startet forrest på dagens etape.
Ved at holde stille og vente på Nani Roma, ville
Roma med sikkerhed opnå sejren i rallyet. Ved samme
lejlighed sørgede man for, at følges ned Nasser
Al-Attiyah til etape-målet, så det historiske
”målfoto” kunne tages med Roma først over stregen.
Men hvilken sejr, Nani Roma nu er i besiddelse af.
Som løbsledelsen skriver det på den officielle
webside: Den sejr vil altid være fulgt af en fodnote
i statistikkerne. Peterhansel er den moralske vinder
af årets Dakar. En team-ordre fratog ham den 12.
triumf i Dakar, så han også resultatmæssigt ville
kunne fastslå, at han er verdens bedste rallyraid
kører. Heldigvis ved alle, hvad der lå bag
resultatet.
Det skal bemærkes, at det er reglementsmæssigt
tilladt at udstede team-ordre, og sportsligt også
acceptabelt, hvis det gælder om at vinde over et
andet team. Men den samlede Dakar-verden, ikke
mindst arrangørerne af rallyet, har i bramfri
vendinger udtrykt deres forundring og skuffelse over
den beslutning, som MINI-teamchefen Sven Quandt
udstedte. At diktere et resultat blandt teamets egne
kørere med henvisning til, at man ikke vil risikere
at miste en eller to af podieplaceringerne, fordi
kørerne eventuelt havde lagt pres på hinanden, er
ikke set før. Netop Stephane Peterhansel udmærker
sig ved, at være den mest pålidelige kører, der i
princippet aldrig begår fejl. Det sætter
beslutningen ekstra meget i relief.
Stephane Peterhansel kunne ikke handle anderledes
end både fredag og lørdag at dokumentere, at han
selv i den nye situation var den hurtigste. Og
samtidig, at han også er en loyal ”soldat”, som
nogle medier udtrykker det, der handler efter den
ordre, ”befalingsmanden” udsteder. Dermed blev Nani
Roma vinder af Dakar 2014, Peterhansel blev nr. 2 og
Nasser Al-Attiyah fik 3. pladsen. Det hele kan
sammenfattes i Peterhansels kommentar ved
målstregen:
”Vi havde det sjovt mens vi kørte, men jeg er
frustreret over det endelige resultat. Nani Roma er
imidlertid min ven, og det glæder mig at se ham
glad, for det har været hans drøm siden han skiftede
til biler for 10 år siden.” Nani Roma har vundet
Dakar tidligere, netop for 10 år siden, men dengang
var det på motorcykel.
Sejren på årets sidste etape gik til Giniel de
Villiers i Toyota Hilux, som dermed cementerede 4. pladsen
i mål.
I Top-6 var der således fem MINI’er og i Top-12 ikke
færre end ni. Et resultat og en dominans, den tyske
BMW fabrik, som står bag MINI’s indsats i Dakar, kan
have al mulig grund til at være stolt af. De overtog
dominansen i Dakar rallyet efter at VW trak
sig ud og har hidtil gjort det dygtigt og respektfuldt. Det
bliver interessant at følge, om begivenhederne i
sidste fase af årets Dakar vil have konsekvenser for
fabrikkens engagement i det berømte rally.
Giniel de Villiers. |
