- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Følg Le Mans på Motorsiden

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans på Motorsiden præsenteres i samarbejde med TOYOTA HYBRID og Michelin

          


Den hvide linje...


15:50

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Allan benyttede den hvide linje til at bremse ned på. Det er helt normalt, at vi er derude. Problemet er blot, at når den er våd, så virker den modsat. Så er vejgrebet væk," forklarer en mildest talt nedslået Christoffer Nygaard efter at have analyseret ulykken, som sendte Aston Martin #95 ud i autoværnet.

 

I skrivende stund er der endnu ikke kommet meldinger til teamet om Allan Simonsens tilstand. Men i den forbindelse plejer intet nyt at være godt nyt - grund til at krydse fingre for den danske kører.

 

Fremme i spidsen er pitstop-racet begyndt mellem Toyota og Audi racerne. Situationen er den, at Toyota reglementmæssigt er blevet stillet tre pit stop stærkere. Den større brændstofmængde på 3 liter i tanken, skulle teoretisk betyde, at Toyota'erne kan klare sig med tre pitstop færre.

 

Der tegner sig da også et klart billede af at Audi'erne er de hurtigste på banen. Og så er Toyota #7, kørt af Nicolas Lapierre, øjensynlig røget ind i et problem muligvis med hybridteknologien. I alle tilfælde accelererede bilen langsomt ud af den første chicane ofr siden at holde stille et stykke tid. Der er kommet gang i bilen igen, men den er i sagens natur sat noget tilbage.

 

For nærværende føres løbet af sidste års vindere i Audi #1, den køres for øjeblikket af Andre Lottere. Nr. 2 er Toyota #8, kørt af Antony Davidson, nr. 3 er Audi #2 kørt af Allan McNish.

 

I LMP2 er man midt i en pitstop frekvens, men #24 Morgan-Nissan er med i toppen og mon ikke den fortsat er i spidsen, når den har gennemført sit tredje pitstop. Den køres lige nu af Alex Brundle.

 

Antonia Garcia har overtaget Chevrolet Corvette #73 efter Jan Magnussen - men bilen mangler fortsat fart og ligger på 9. pladsen i klassen.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt