|
Dakar rallyet er slut og selvom der er kommet meget
nyt blod til rallyraid i de senere år er det
uomtvisteligt, at når først en kører og et team er
blevet hurtig nok, er det erfaring fremfor alt, der
afgør udfaldet.
Stephane Peterhansel vandt sit 10. Dakar. Seks gange
har han triumferet på motorcykel, tre gange i bil,
men det var alle gange i Afrika-tiden. Den tiende
sejr kom i Sydamerika og inkluderede fire etaper i
Peru – det 27. land i Dakar rallyets i historie – og
var en særlig triumf for den franske rallyraid
veteran. Netop fordi han siden rallyet blev
eksporteret til det amerikanske kontinent og efter
Mitsubishis udtræden efter stribevis af succes’er,
bl.a. med Peterhansel, hvert år er blevet sat på
plads af Volkswagens milliard investering.
I år var der ingen fabriksindsats blandt bilerne og
så var det igen den gamle rallyraid ånd, der prægede
rallyet. Det tyske X-raid team har opbygget stor
erfaring, helt på niveau med Peterhansels, og sammen
havde de det, der skulle til for at triumfere.
For X-raid var Dakar-sejren den første. Derfor var
det dobbelt glædeligt, at teamet, der også havde
stået for udviklingen af de kraftfulde
racing-MINI’er, kunne cementere succes’en ved også
at besætte 2. pladsen. Det skete i hænderne på en
anden tidligere Dakar MC-vinder, Nani Roma fra
Spanien. Roma kørte et fornuftigt løb, der godt nok
lørdag hang i en tynd tråd, men han kom i mål som en
ligeså sikker 2’er som Peterhansel var 1’er.
Standard Toyota på 3. pladsen
Løbets helt store overraskelse var sydafrikaneren
Giniel de Villiers, der i en Toyota Hilux,
præpareret med hjælp fra Toyota i Sydafrika og en
fuldstændig standardmotor under motorhjelmen kørte
sig ind på 3. pladsen. Inden løbet havde
Dakar-vinderen fra 2009 erklæret, at en
podieplacering ville være som en sejr. Som sådan kan
man næsten sige, at Dakar havde to vindere i år…
Giniel de Villiers i Toyota med standardmotor tog 3.
pladsen. Foto: Danie van Jaarsveld.
Spændingen undervejs blev effektivt holdt i live,
ikke bare af MINI’ernes indbyrdes kamp, men også den
amerikanske udfordring i form af Robby Gordons i
Dakar sammenhæng kontroversielle tilgang til
rallyet.
De store Hummere, hvoraf en var ”udlejet” til Nasser
Al-Attiyah, var det spektakulære indhold i årets
Dakar. Og da løbsledelsen i løbets sidste fase
valgte at diskvalificere Gordons Hummer, til trods
for at samme løbsledelse selv havde godkendt den
forud for løbet, er det intet under, at Gordon så
rødt. Han ankede naturligvis beslutningen og
appelretten tager formentlig en beslutning indenfor
et par uger. Men anken indebar, at Gordon kunne
fortsætte til målstregen i Lima i dag. Hvor alle
andre, der følte sig uretfærdigt behandlet måske
ville ende op med at sige at nu er det nok og så
aldrig mere sætte sine ben og hjul i Dakar-rallyet,
har Gordon strammet op og erklæret at han kommer
tilbage i 2013, endnu stærkere end i år. Og så kørte
han i øvrigt ud og vandt løbets afsluttende
hastighedsetape.
Sammenlagt blev det til en 5. plads for
amerikaneren, som, måske en smule stresset af
situationen, både knækkede en drivaksel, kørte fast
og rullede med Hummeren over rallyets sidste dage.
På fjerdepladsen kom endnu en MINI med russeren
Leonid Novitskiy i førersædet.
Despres sejrede fortjent
I MC-klassen stod de to team-kammerater i KTM
teamet, Cyril Despres fra Frankrig og Marc Coma fra
Spanien for dramatikken. Heldigvis kun i begrænset
forstand på hastighedsetaperne, om end mange nok
synes at det var dramatisk nok, da Despres var ved
at miste det hele, fordi løbsledelsen ikke havde
markeret i rutebogen som det er sædvane, at sporet
gik gennem en passage med såkaldt blødt sand.
Oversat til dansk betyder det en halv meter blød
mudder, som det tog franskmanden 10 minutter at
slippe ud af. Han fik en tidskompensation og da
rivalens taktik slog fejl og han oven i købet fik
tekniske problemer på lørdagens etape, lå sejren
parat til Cyril Despres, lige til at samle op, hvad
han naturligvis gjorde søndag formiddag, lokal tid.
Marc Coma ville dog ikke lade en 2. plads glide ham
af hænde og han valgte at tage de strafminutter med,
der fulgte et motorskift lørdag aften, og spanieren,
som vandt i fjor, var efter omstændighederne nok
udmærket tilfreds med søndag at blive nr. 2. Despres
og Coma har i de sidste seks år skiftedes til at
vinde Dakar, så det var vel statistisk set Despres,
der skulle vinde i år, hvad han så også gjorde, og
så må det jo være Coma, der vinder næste år.
I MC-klassen spillede alle andre statistroller, hvad
der egentlig er en helt urimelig betegnelse i et
rally, som er så belastende og så krævende som
Dakar. Men i forhold til Despres og Coma var det
virkeligheden.
Sidste års 3’er, Helder Rodrigues fra Portugal
indtog på sin Yamaha den sidste af
podieplaceringerne foran Jordi Viladoms og den
stadig hurtigere slovak, Stefan Svitko. Norske Pål
Anders Ullevålseter blev nr. 6, måske ikke
tilfredsstillende for en tidligere Dakar 2’er, men
han havde løbet igennem 40 strafminutter med i
bagagetasken efter at have misset to waypoints
tidlig i løbet. Han satte i øvrigt lige sig selv på
vinder-tavlen ved at vinde rallyets sidste etape her
søndag.
STÆRKT JES!
En MEGET stor anerkendelse skal også tildeles Jes
Munk fra Silkeborg, der i blot hans andet Dakar
nåede frem til målstregen i Lima på en imponerende
position som nr. 52. Han havde ikke mange kræfter
tilbage til løbets afsluttende etape og alligevel
formåede han at sætte 43. tid og avancere i den
samlede stilling på den sidste dag. STÆRKT Jes! |
