- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cyril Despres.  Foto: M. Maragni - KTM images.


Rallye Dakar Dag 12: Nye udfordringer i Peru: Vulkanske klitter


Af Søren Clauding - 12. januar 2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag var det nye græsgange, der mødte deltagerne i Dakar rallyet på dagen, hvor rallyet for første gang nogensinde kørte ind i Peru. Men der var nu ikke meget græs over dem. Klitter skabt af vulkansk aske - det hører til sjældenhederne i off-road rally.

 

Det så nu ikke ud til at ændre på billedet i toppen af Dakar. Det var fortsat Cyril Despres og Marc Coma, der dystede fremme i spidsen, men nu er der gået lidt taktik i forløbet og af urandsagelige årsager sluttede Coma præcis så langt tilbage, at det lykkedes den stærkt kørende Farres Guell at komme imellem - noget der uomtvistelig er en fordel for spanieren i morgen.

 

Spørgsmålet er i det hele taget, hvordan de to duellanter vil forvalte de afsluttende kilometer i Dakar. I princippet er den, der skal starte forrest på den sidste lange hastighedsetape på lørdag, den, der trækker det korteste strå, fordi det altid er en fordel at have en anden foran sig til at vise vejen.

 

Efter etapesejren i dag har Despres en føring på små toethalvt minut.

 

Peterhansel forstærker føringen

I bil-kategorien er spændingen i kampen mellem deltagerne så småt ved at ebbe ud. Stephane Peterhansel vandt etapen med små 4 minutter til Nani Roma og Giniel de Villiers kørte en flot 3. plads hjem i sin 2013 spec. Toyota Hilux Pickup.

 

Robby Gordon, der deltager i rallyet under anke af løbsledelsens beslutning, havde så store problemer på etapen, at det efter omstændighederne ikke er utænkeligt, at amerikaneren opgiver kampen. Selvom en sejr teoretisk stadig var inde for rækkevidde inden starten på etapen, ønsker den amerikanske multikunstner næppe af få frakendt en topplacering og den bevågenhed, det vil få i medierne, hvis anken går ham imod. Derfor er det et stort spørgsmål, hvor reelle de mekaniske problemer var. Men det melder historien formentlig mere om senere.

 

Udfaldet af etapen indebar, at de Villiers avancerede til 3. pladsen. Holder han den i mål er det et rigtig godt udgangspunkt for end mere sejrsrettet deltagelse efter det nye reglement i 2013, hvor rallyet iøvrigt slutter i Chile.


Marc Coma.  Foto: M. Maragni - KTM images.

Stephane Peterhansel.


Dakar 2012, stillingen efter dagens etape:


MC:


1. Cyril Despres (FRA), KTM.

2. Marc Coma (ESP), KTM, +2m22s

3. Helder Rodrigues (POR), Yamaha, +1t08m40s.

4. Jordi Viladoms (ESP), KTM, +1t24m46s.

5. Stefan Svitko (SLO), KTM, +1t34m56s

6. Gerard Farres Guell (ESP), KTM, +1t37m00s

7. Pål Anders Ullevålseter (NOR), KTM, +2t04m06s.


Biler:


1. Stephane Peterhansel/Jean Paul Cottret (FRA), MINI.

2. Nani Roma/Michel Perin (SPA/FRA), MINI, +22m49s.

3. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (ZAF/GER), Toyota, +1t11m01s.

4. Robby Gordon/Johnny Campbell (USA), Hummer, +2t10m31s.

5. Leonid Novitskiy/Andreas Schulz (RUS/GER), MINI, +2t11m10s.


Giniel de Villiers. Foto: Danie van Jaarsveld.


Jes Munk.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt