Lørdag
20:50
"De
kommer nærmere og nærmere, men så længe vi er i
spidsen presser vi dem til at indhente os, og det er
jo meget godt," smiler Jan Magnussen efter de første
timer i årets 24-timers Le Mans.
Ganske
tidligt i løbet tog den gule og næsten aldrende
Chevrolet Corvette C6 ZR1 føringen i GTE Pro klassen
og den har man stædigt holdt fast i siden. Først med
Oliver Gavin i cockpittet, siden med Jan Magnussen
og nu med Richard Westbrook bag rattet.
Og dem,
som Jan Magnussen & Co. presser er i første omgang
holdet på 2. pladsen. En hvid BMW M3 GT med
startnummer 56, som for øjeblikket køres af den
tidligere verdensmester i standardvogne, englænderen
Andy Priaulx, som iøvrigt deler bilen med Dirk
Müller fra Tyskland og amerikaneren Joey Hand.
BMW'en
kører hurtige og konstante omgangstider, og
afstanden mellem de to øverst placerede er under et
minut.
"Men lad
os nu se," siger Jan Magnussen. "Det er tidligt i
løbet og det er i hvert fald et godt udgangspunkt at
føre!"
På 3.
pladsen i GTE Pro ligger Ferrari nr. 59, kørt i
øjeblikket af Stephane Ortelli.
|