- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Følg Le Mans på Motorsiden

Under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans>>>

Præsenteret i samarbejde med Peugeot


                      



2011 24 timers Le Mans: Nu er det op til Jan Magnussen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag 18:00


Med Tom Kristensen ude af årets 24-timers løb er det nu op til Jan Magnussen - og måske Allan Simonsen - at forsøge at sikre en dansk førsteplads.

 

En totalsejr er selvsagt udenfor realistisk rækkevidde, men en klassesejr i klassen for de professionelle GTE biler er bestemt ikke urealistisk efter at Oliver Gavin kørte Chevrolet Corvette raceren med startnummer 74 op på en solid førsteplads.

 

I skrivende stund har Jan Magnussen overtaget rattet og intet tyder på at danskeren har tænkt sig at gøre det dårligere end Gavin!

 

Allan Simonsen har i nogen tid været i cockpittet på Farnbacher Ferrari'en men er faldet tilbage i feltet.

 

Casper Elgaards hybrid-racer er ramlet ind i de første tekniske problemer og holder for øjeblikket i pit.

 

Fremme i spidsen fortsætter den indædte kamp om mellem de tiloversblevne to Audi'er og de tre fabriks Peugeot'er. Positionerne er helt afhængige af den aktuelle pitstop-situation og afstanden imellem bilerne er så lille, at det er umuligt at fastslå de reelle positioner. Er en bil i pit, overhales den af de andre, og pitstop strategien kan meget vel blive afgørende for løbets udvikling.

 

Hvis det fortsætter sådan kan man forvente at 24-timers Le Mans i år afgøres af et regulært sprintrace i løbets sidste fase.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt