- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Robbin Harms er avanceret til 3. pladsen i VM-stillingen efter søndagens Supersport løb på Donington Park racerbanen i Storbritannien.


Robbin Harms i Supersport VM: 4. plads i mål - 3. plads i VM-stillingen


Tekst: CC - 27. marts 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danmarks bedste road racing kører, Robbin Harms, avancerede søndag til 3. pladsen i den samlede stilling i Supersport Verdensmesterskabet. På Donnington Park racerbanen i Storbritannien, sikrede han sig 4. pladsen i mål og besejrede bl.a. Broc Parkes fra Australien, der blev nr. 2 i årets første VM-afdeling.

 

Løbet på Donington Park var årets 2. VM-afdeling og Robbin Harms startede fra 7. pladsen. Han avancerede hurtigt og kæmpede i lange perioder af det 22 omgange lange motorcykelløb om 3. pladsen, som han også erobrede undervejs. En undseelig kørefejl sendte ham nogle sekunder af banen og samtidig ned på 5. pladsen, men det afholdt ikke danskeren fra at dreje gashåndtaget i bund og generobre 4. pladsen, som han holdt frem til målstregen.

 

"Der var en god dag hér på kolde Donington Park," fortalte Robbin Harms efter løbet. "Jeg kom godt af sted fra start, men desværre røg jeg for langt ud i et af svingene og måtte køre af banen - og i jorden. Det var ærgerligt, at jeg missede en podieplacering, men samtidig var det en flot præstation af både teamet og i al beskedenhed også af mig selv," smilede Robbin Harms.

 

Næste afdeling af Supersport verdensmesterskabet finder sted d. 17. april på Assen banen i Holland, et sted hvor Robbin Harms traditionelt er meget hurtig. I modsætning til de kørere, som han kæmper med om topplaceringerne i VM, disponerer Harms dog ikke over fabriksmateriel og det er i mange tilfælde afgørende for forskellen mellem en sejr og en placering lidt længere nede på resultatlisten. Men det sætter Robbin Harms præstationer i ganske særligt lys. Og som en bibemærkning er han nu den bedst placerede Honda-kører i VM-kampen - foran fabrikskørerne!


Følg Superbike og Supersport VM "LIVE" på Eurosport

Se de daglige programplaner hér>>>

 


 

 

 

 


Resultat, Supersport VM, 2. afd. Donington Park, Storbritannien, 27. Marts 2011:


1. L. Scassa (ITA), Yamaha YZF R6, 33m40,762s

2. C. Davies (GBR), Yamaha YZF R6, +0,270s

3. G. Rea (GBR), Honda CBR600RR, +20,374s

4. R. Harms (DEN), Honda CBR600RR, +23,469s

5. B. Parkes (AUS), Kawasaki ZX-6R, +24,872s

6. D. Salom (ESP), Kawasaki ZX-6R, +32,001s


VM stillingen efter 2. afdeling:


1. L. Scassa (ITA), 50 pts.

2. B. Parkes (AUS), 31 pts.

3. R. Harms (DEN), 24 pts.

4. D. Salom (ESP), 23 pts.

5. C. Davies (GBR), 20 pts.

6. F. Marino (ITA), 17 pts.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt