- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nasser Al-Attiyah overtog i dag føringen i Rallye Dakar.


Rallye Dakar Dag 10: Sandeksperternes dag: Ny mand i føring


Tekst: Søren Clauding – 10. januar 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Deltagerne gav sig i kast med Dakar rallyets 8. hastighedsetape med stor respekt. Over 500 kilometer i ørkenen ventede dem og etapen sluttede i et område med over 100 kilometer regulær sandørken.

 

Det var noget, der passede Volswagens kører fra ørkenstaten Qatar. Nasser Al-Attiyah er vokset op i de store sanddyner, der trives han og der kan selv ikke en tidligere Dakar vinder og dobbelt rallyverdensmester i form af Carlos Sainz køre fra ham. Nasser Al-Attiyah kørte sin Volkswagen Race Touareg til sejr på dagens etape, men sejrsmarginen var ikke større end at intet er afgjort endnu.

 

Men rollerne er byttet om. Al-Attiyah startede etapen med Sainz i baghjulet og det gjorde store dele af navigationen lettere for ham. Men Sainz kørte fast et par gange og nu er Nasser Al-Attiyah for alvor i spidsen af Rallye Dakar. Nu skal han så igen føre an og spørgsmålet er, om spanierens køreteknik på de resterende etaper er tilstrækkelig til, at han kan generobre føringen.

 

Stephane Peterhansel havde ikke en god dag. BMW motoren overophedede og han måtte standse igen og igen for at hælde mere vand på køleren. Han kom i mål på en tid, der var 1 time og 13 minutter dårligere end Al-Attiyah -og mistede derved 3. pladsen i den samlede stilling. Peterhansel er nu nr. 4.

 

I MC kategorien viste Marc Coma sig fra sin stærkeste side og tog tilsvarende sejren med et par minutter til rivalen Cyril Despres. Derved øgede spanieren sit forspring i rallyet og han er nu igen omkring de 10 minutter foran franskmanden.

 

Chileneren ”Chaleco” – Francisco Lopez Contardo – dokumenterede, at hans etapesejr ikke var en tilfældighed. Han blev 3’er i dag 4 minutter efter Coma, og bevarer derfor sin 3. plads i den samlede stilling.

 

Pål Anders Ullevålseter fra Norge er ekspert i sand. Det beviste han ved som privatanmeldt kører at snuppe 5. pladsen på etapen og dermed avancere fra en 10. plads til nu at ligge 6’er totalt.

 

"Det var lige en prøve, der passede mig," sagde  han efter at være nået frem til bivuakken. "Jeg for endda vild et par gange, men kom på rette spor igen og kunne siden avancere. Jeg glæder mig virkelig til i morgen."

 

Herfra bliver det op ad bakke, for der er mere end en time op til fabrikskøreren Faria på 5. pladsen. Men efter at være avanceret fra 29. pladsen til 6. pladsen ser det ud som om intet er umuligt for nordmanden.


Pål Anders Ullevålseter.

Nasser Al-Attiyah (tv) og Carlos Sainz (th) strides om føringen i Rallye Dakar. Al-Attiyahs sand-erfaring kom ham til gode i dag.

Marc Coma.

 

Cyril Despres.


Stillingen i Rallye Dakar efter dagens hastighedsetape:


MC:


1. Marc Coma (SPA), KTM Rally Factory,

2. Cyril Despres (FRA), KTM Rally factory, +9m19s

3. Francisco Lopez Contardo (CHL), Aprilia RXV 450 Touareg, +22m48s

4. Helder Rodrigues (POR), Yamaha WR 450 F, +41m42s

5. Ruben Faria (POR), KTM Rally Factory, +1t09m59s

6. Pål Anders Ullevålseter (NOR), KTM Rally, +2t02m26s

7. Juan Pedrero Garcia (SPA), +2t03m01s

8. Quinn Alexis Cody (USA), Honda, +2t31m36s


Biler:


1. Nasser Al-Attiyah/Timo Gottschalk (QAT/GER), VW Race Touareg 3,

2. Carlos Sainz/Lucas Cruz (SPA), VW Race Touareg 3, +5m14s

3. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (ZAF/GER), VW Race Touareg 3, +55m14s

4. Stephane Peterhansel/Jean Paul Cottret (FRA), BMW X3 CC, +1t33m30s.

5. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/ZAF), VW Race Touareg 3, +2t32m23s

6. Krzysztof Holowczyc/Jean-Marc Fortin (POL/BEL), BMW X3 CC, +3t38m59s

7. Christian Lavieille/Jean-Michel Polato (FRA), Nissan, 4t48m55s

8. Ricardo Leal dos Sandos/Paulo Fiuza (POR), BMW X3 CC, +4t51m29s

9. Matthias Kahle/Thomas Schuenemann (GER), SMG Buggy, +7t06m57s.

10. Joan "Nani" Roma/Gilles Picard (SPA/FRA), Nissan Navara, +10t10m10s

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt