- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Francisco "Chaleco" Lopez (tv) tog sejren på 7. hastighedsetape i sit hjemlands ørken. Marc Coma (th) fører fortsat.


Rallye Dakar Dag 9: Strabadserne fortsætter


Tekst: Søren Clauding – 9. januar 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Præcis som ventet fortsatte strabadserne i årets Dakar rally, da deltagerne efter en velfortjent pausedag gav sig i kast med 2. halvdel af maratonrallyet, som slutter på søndag d. 16. januar i Buenos Aires. Arrangørerne havde valgt at annullere 2. del af den 600 kilometer lange hastighedsprøve, i erkendelse af, at de seneste dage var så hårde, at f.eks. en lang række MC-kørere først dukkede op i bivuakken lørdag eftermiddag og derfor ikke fik den pause, der ikke mindst af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendig under så stor en fysisk indsats.

 

De 273 kilometer hastighedsetape, der blev tilbage, var da også usandsynlig hårde. Det var ørken det hele, en stor del sandørken og med meget skrappe navigationskrav. Prøven var forskellig for motorcyklerne og bilerne – hvilket alle satte pris på, om end det var svært for bilerne at fravige de MC-spor, de naturligt ramlede ind i undervejs ud over de kolossale sanddyner.

 

I bilkategorien valgte Nasser Al-Attiyah at undlade at overhale Carlos Sainz, da han havde indhentet ham. Så var navigationen alt andet lige også lettere. Det indebar, at Carlos Sainz kunne bevare føringen i rallyet, selvom Al-Attiyah vandt prøven, men spanierens forspring blev halveret. Han har nu kun 1 minut og 22 sekunder til team-kammeraten i VW teamet.

 

Stephane Peterhansel fortsatte med at punktere og mistede yderligere tid.

 

”Jeg må erkende, at mulighederne for en sejr nu er meget små,” siger den 9-foldige Dakar vinder, som kører BMW for det tyske X-raid team. ”Jeg punkterer, fordi jeg rammer sten, der er begravet i fech-fech’en (det løse sand, der ser ud som om det er fast, og derfor meget vanskeligt at passere).

 

I bil kategorien forsvandt den spektakulære MINI Countryman ud af rallyet. Guirlain Checherit rullede et par gange med MINI'en - et øjebliks tab af koncentration, da han var ude at afprøve en række ændringer på bilen endnu inden dagens etape blev sat i gang. Det sammen gjorde Orlando Terranova med sin BMW 3X CC - men dog først under dagens hastighedsetape. Begge biler var noget medtaget efter den behandling. Men polakken Krzysztof Holowczyc holder fortsat skansen som næstbedste BMW efter Peterhansel på 3. pladsen.

 

I MC-kategorien var det populært i Chile, at Francisco Lopez ”Chaleco” Contardo tog etapesejren i sit hjemlands ørken. Både Cyril Despres og Marc Coma var dog ikke langt efter. Despres lukkede lidt af Comas forspring, men der er stadig lang vej til, at franskmanden og sidste års vinder vil kunne true spanieren i kampen om førstepladsen i rallyet.

 

Norske Pål Anders Ullevålseter er så småt ved at trives på 450 ccm KTM’en.

 

”Jeg har efterhånden lært maskinen at kende og ude i ørkenen går det meget bedre. Jeg satsede på at slutte i Top-10 i år, den placering er jeg nu oppe på og så må jeg se om jeg kan gøre det endnu bedre på vej imod Buenos Aires,” siger den sympatiske nordmand.

 

Annie Seel fra Sverige havde en vanskelig dag i ørkenen og faldt fra en samlet 36. plads til 51. pladsen. Hun er nu næstbedste kvindelige deltager.

Carlos Sainz fører fortsat Rally Dakar - selvom hans forspring i dag blev halveret.


Stillingen i Rallye Dakar efter dagens hastighedsetape:


MC:


1. Marc Coma (SPA), KTM Rally Factory, 22t40m20s

2. Cyril Despres (FRA), KTM Rally factory, +7m24s

3. Francisco Lopez Contardo (CHL), Aprilia RXV 450 Touareg, +18m27s

4. Helder Rodrigues (POR), Yamaha WR 450 F, +33m04s

5. Ruben Faria (POR), KTM Rally Factory, +40m53s

6. Frans Verhoeven (BEL), BMW, +1t14m10s

7. Juan Pedrero Garcia (SPA), +1t16m33s

8. Stefan Svitko (SLO), +1t16m54

10. Pål Anders Ullevålseter (NOR), KTM Rally, +1t37m23s


Biler:


1. Carlos Sainz/Lucas Cruz (SPA), VW Race Touareg 3, 23t21m58s

2. Nasser Al-Attiyah/Timo Gottschalk (QAT/GER), VW Race Touareg 3, +1m22s

3. Stephane Peterhansel/Jean Paul Cottret (FRA), BMW X3 CC, +21m11s

4. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (ZAF/GER), VW Race Touareg 3, +32m45s

5. Krzysztof Holowczyc/Jean-Marc Fortin (POL/BEL), BMW X3 CC, +1t28m59s

6. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/ZAF), VW Race Touareg 3, +2t14m44s

7. Guilherme Spinelli/Youssef Haddad (BRA), Mitsubishi Racing Lancer, +2t38m50s

8. Christian Lavieille/Jean-Michel Polato (FRA), Nissan

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt