- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marc Coma slap bedst igennem dagens hastighedsetape. Foto: M. Maragni.


Rallye Dakar Dag 12: Fårene skilt fra bukkene


Tekst: Søren Clauding – 12. januar 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dakar rallyet er tilbage i Argentina. For anden gang har deltagerne krydset Andes bjergene og grænsen mellem Chile og Argentina – og nu er der sat kurs mod Buenos Aires. Det betyder imidlertid ikke mindre ørkenkørsel. Dagens 176 kilometer lange hastighedsetape, som afsluttede den samlede etape på i alt 862 kilometer skilte, virkelig fårene fra bukkene. Prøven var krævende, bestod af meget ørkensand, bratte fald og stejle stigninger. Og så var den svær at navigere sig igennem.

 

I MC-kategorien begik Cyril Despres først en navigationsfejl – han valgte så at sige den forkerte dal at køre ind i – og siden, blot 15 kilometer fra målet, kørte han ned i et mudderhul i en næsten udtørret flod, der lå venstre for det korrekte spor. Det medførte næsten 10 minutters tabt tid til rivalen Marc Coma – som i princippet kørte fejlfrit – og Coma har med 18 minutter nu så stort et forspring, at der skal et uheld/fejl til fra Comas side, hvis Despres skal have en chance for at genvinde sejren fra i fjor.

 

Også Francisco ”Chaleco” Lopez Contardo havde problemer. Hans benzinpumpe fungerede ikke som den skulle, men heldigvis fik han hjælp af sin Aprilia team-kammerat Farres Guell og han mistede ingen placeringer derved. Faktisk øgedes afstanden til Rodrigues på 4. pladsen, som ellers havde været meget hurtig over det meste af etapen, men han kørte fast hen imod slutningen af etapen.

 

Norske Pål Anders Ullevålseter kommer heller ikke igennem prøven uden problemer og mistede den 6. plads, han havde kæmpet sig op på.

 

De fleste for vild

I bilkategorien er presset også blevet stort på alle deltagerne. Stephane Peterhansel førte det meste af etapen, men han kørte fast nogle gange, begik navigationsfejl og havde også problemer med BMW’ens krumtapaksel. At han kun mistede godt 5 minutter på den vindende bil, skyldtes alene, at de andre også havde problemer.

 

Nasser Al-Attiyah for vild og mistede 7-8 minutter ved det. Carlos Sainz for vild, havde problemer med VW Race Touareg’ens gearkasse, dækkene punkterede og prikken over i’et var, at han blev hængende på en lille klit-top i 10 minutter. Sammenlagt kom han i mål 18 minutter efter vinderen.

 

Og etapevinderen var såmænd VW-teamkammeraten, Dakar-sejrherren fra 2009, sydafrikaneren Gilles de Villiers, som dermed tog sin første prøvesejr siden 2009. Han kom mindst problematisk igennem den vanskelige prøve og sejrede foran polakken Krzysztof Holowczyc i Nissan Navara. Sainz og Al-Attiyah blev 4’er hhv. 5’er, men spredningen er nu så stor, at den aktuelle placering ingen betydning har i den samlede stilling.

 

Stor føring

Når tiderne lægges sammen, har Al-Attiyah en føring på 12 minutter og den kan Sainz kun vanskeligt gøre noget ved.

 

Efter den megen ørkenkørsel fortsætter man nemlig på mindre off-road prægede spor og selvom det er hér, Sainz trives bedst, skal der også held til for at indhente team-kammeraten fra Qatar. Heldet kunne f.eks. bestå i, at Al-Attiyah punkterer, kører af sporet, navigerer forkert osv. Men det kan selvsagt ske også for Sainz.

Nasser Al-Attiyah begynder at ligne en vinder af dette års Dakar.


Stillingen i Rallye Dakar efter dagens hastighedsetape:

MC:


1. Marc Coma (SPA), KTM Rally Factory,

2. Cyril Despres (FRA), KTM Rally factory, +18m10s

3. Francisco Lopez Contardo (CHL), Aprilia RXV 450 Touareg, +45m16s

4. Helder Rodrigues (POR), Yamaha WR 450 F, +01t34m42s

5. Ruben Faria (POR), KTM Rally Factory, +1t34m42s

6. Juan Pedrero Garcia (SPA), KTM, +2t29m24s

7. Pål Anders Ullevålseter (NOR), KTM Rally, +2t36m39s

8. Jean de Azevedo (BRA), KTM, +3t11m06s


Biler:


1. Nasser Al-Attiyah/Timo Gottschalk (QAT/GER), VW Race Touareg 3,

2. Carlos Sainz/Lucas Cruz (SPA), VW Race Touareg 3, +12m37s

3. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (ZAF/GER), VW Race Touareg 3, +46m57s

4. Stephane Peterhansel/Jean Paul Cottret (FRA), BMW X3 CC, +1t39m32s

5. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/ZAF), VW Race Touareg 3, 3t40m43s

6. Krzysztof Holowczyc/Jean-Marc Fortin (POL/BEL), BMW X3 CC, +3t49m37s

7. Ricardo Leal dos Sandos/Paulo Fiuza (POR), BMW X3 CC, +5t48m25s

8. Christian Lavieille/Jean-Michel Polato (FRA), Nissan, 6t27m23s


Cyril Despres har svært ved at holde Coma's tempo.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt