| 
							24 timers Le Mans har bevæget sig ind i den 
							afsluttende og afgørende fase. Og der bliver tale om 
							en vanvittig spændende slutspurt. De to førende 
							Audi'er jagtes af Peugeots fabriksbil med nr. 1 på 
							siden. Afstanden mellem nr. 1 og nr. 3 er lige over 
							en omgang, der er stadig et par pitstop tilbage, 
							tekniske problemer kan opstå, uventede situationer 
							på banen. Det kan næsten ikke være mere spændende. 
							Stillingen i toppen er uændret, også hvad angår 
							de danske kørere, men trætheden begynder at melde 
							sig, hvad bl.a. Christian Bakkerud kunne konstatere, 
							da han var et smut udenfor banen i Indianapolis 
							kurven. 
							Men hans Audi var hurtig på banen igen og 7. 
							pladsen er så sikker, at kun sort uheld kan fratage 
							danskeren at slutte på samme placering som i fjor.  |