Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

Følg Le Mans på Motorsiden

Under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans>>>

Præsenteret i samarbejde med Peugeot og Shell

En rundtur på Le Mans racerbanen med Tom Kristensen

Tekst: Søren Clauding – juni 2010

Le Mans racerbanen er ikke bare verdens mest berømte racerbane. Den er også en af de mest usædvanlige baner, fordi den selv i moderne tid er baseret på almindelig landevej, om end kravet om stadig større sikkerhed har sat i sit præg på visse dele af forløbet.

Tom Kristensen fortæller:

”Selvom bane layout’et gentagne gange er blevet ændret siden 1923 er længden og fascinationen uændret. Der afholdes kun løb én gang om året og træning er heller ikke mulig, fordi en del af banen består af offentlige veje, som er i brug, når der ikke køres løb.

Den største ændring gennem tiden er nok de to chikaner på Hunaudières langsiden. Uden de chikaner ville de biler, der benyttes i dag, opnå hastigheder på over 400 km/t, det gjorde man allerede inden chikanerne blev etableret og det fylder mig virkelig med ærefrygt. Dagens tophastigheder er "blot" tæt ved 340 km/t - men vi kører hurtigere omgangstider nu end dengang på den 13,629 kilometer lange bane. Det viser meget godt, hvordan teknologien har udviklet sig i løbet af de seneste årtier.

300 km/t før Dunlop chikanen
Hver del af banen har sin egen særlige karakter. Den begynder med Dunlop chikanen, som vi bremse ind til fra omkring 300 km/t, og hvor vi kører over kantstenene på både venstre og højre side. Under den berømte Dunlop bro køre vi ud på en smuk stejl downhill strækning til S’erne og derfra videre til Tertre Rouge. Det er en meget flot, flydende og aggressive sektion, der giver en masse vejgreb, men også har nogle bump, som gør den lidt tricky.

Det er også en meget speciel passage, fordi et af svingene hælder udad lige efter en bakketop. På indersiden af svinget kan du køre over kantsten med de ubelastede hjul, men du bør undgå kantstenen på ydersiden, fordi de ikke er godt for bilen.

Efter Tertra Rouge
Ved udgangen fra Tertre Rouge er det vigtigt at få mest mulig fart på i den første del af den Hunaudières langsiden. Jeg plejer at køre på højre side af banen og skifter først over til venstre halvvejs nede af langsiden. På grund af de mange hjulspor i vejen er der kun et par steder på langsiden, hvor du kan ændre side uden at bunden slår imod asfalten.

Ved 300-meter mærket begynder man at koncentrere sig om chikanen. Men i Audi R15 TDI raceren bremser jeg først omkring 170 meter fra chikanen. Man ankommer med mere end 340 km/t og rammer bremsepedalen ekstremt hårdt til at begynde med. Der frembringes næsten 3 g, hvilket er en ret hård fysisk belastning. På grund af hjulsporene skal man kontrollere bremsekraften med stor præcision i indgangen til det første sving, ellers blokerer forhjulene. Først efter at have passeret hjulsporene kan du bremse lidt hårdere igen - det er lidt usædvanligt, men meget typisk for Le Mans.

2. chicane
Den anden chikane er lidt hurtigere og gør modsat i sammenligning med den første. Man bremser på højre side og drejer derefter rattet mod venstre. Ved indgangen er der ikke bare hjulspor, men også kompression, efter den skal man omgående ændre retningen. Dette er et helt centralt sted. Ved udgangen fra den anden chikane kan man køre direkte helt tæt til kantstenen, men ikke længere, for så mister man trækkraft.

Ved afslutningen af Hunaudières når man næsten topfarten igen, men man er ikke er helt så hurtig, som inden den første chikane, som er det hurtigste sted på banen.

Mulsanne
Den berømte bakketop ved afslutningen af langsiden blev næsten helt fjernet for et par år siden. Alligevel er Mulsanne et sted, som enhver Le Mans fan bør besøge engang imellem, især om natten. Hér bliver man nødt til at bremse ekstremt hårdt, i en let højre kurve. Asfalten er en ret ujævn, så bilen bliver lidt ustabil når der bremses ind i kurven. Du får følelsen af at køre ind i en fælde, fordi du styrer direkte imod autoværnet med 330 km/t og afstanden til gruset er meget lille. Derfor skal du være fuldt koncentreret, når du bremser her.

I Mulsanne kurven, kan man benytte de flade kantsten på begge sider. Efter kurven er man ude på en ny langside, som dog er meget smallere end Hunaudières. Det føles næsten som at køre på en motorvej, og du kan også bruge voldene på begge sider. Efter Mulsanne er banen så smal, at der kun lige er plads til to biler side om side - det vil sige, hvis de giver hinanden plads nok. Hvis en bil kører midt på banen kan du ikke overhale.

Indianapolis
Lige før Indianapolis kurverne er vi bare en lille smule langsommere end inden første chikane. I en almindelig personbil vil man ikke bemærke den lille krumning mellem Mulsanne og Indianapolis. Men i en racerbil med cirka 330 km/t er der tale om en reel kurve.

Der er en berømt bakketop her, hvor man skal være lidt forsigtig, hvis man er i duel med en anden bil. I højresvinget fra den første Indianapolis kurve løfter du speederfoden en smule og lad bilen cruise gennem svinget med meget høj fart. Med en dieselmotor, som den vi har fået i R15 TDI, er dette en typisk kørestil. Bagefter skal man bremse meget hårdt inden Indianapolis 2. Jeg bremser med min venstre fod her og bruger speederen lidt med min højre fod for at stabilisere bilen.

I Indianapolis 2, som hælder lidt, skal du ikke begå fejltagelser. Hvis et hjul blokerer hér, bliver du sendt ud af kurven og ender i grusgraven - og hvis det er sådan det ender, har du været heldig, fordi autoværnet er ikke er langt væk.

Arnage
Herefter kan man accelerere et øjeblik inden man er fremme ved den langsomste kurve på banen: Arnage. Det er et andet sted, hvor det er nemt at begå fejl. For det første skal man skifte mentalt gear, fordi en så langsom kurve følger den lange, hurtige strækning. For det andet er bremserne stadig temmelig varme efter den foregående kurve, så de har tendens til at svigte lidt. Derfor kan man ofte se blokerede hjul her, fordi i sådan en situation, er man tilbøjelig til at træde lidt hårdere på bremsepedalen. Og problemet er, at autoværner kun er 50 centimeter fra kantstenen.

Udgangen fra Arnage er intet problem - i hvert fald ikke når det er tørt. I regn er der heller ikke her nogen form for vejgreb.

Porsche kurverne

Derefter følger en næsten romantisk sektor gennem et meget smukt landskab inden man ankommer til Porsche kurverne. De er virkelig en udfordring hver eneste gang. Du ankommer her med cirka 330 km/t og slår bunden imod asfalten det sted, hvor asfalten på landevejen erstattes af asfalten på den permanente del af banen. Lige præcis dette sted afgør bilens frihøjde, for man skal ikke ramme asfalten for hårdt, fordi man går gennem kurven med omkring 280 km/t.

I Porsche kurverne og i Maison Blanche, der som kommer lige efter, føler man det som om man kører i en tunnel. Du kører med over 240 km/t næsten hele tiden, og det er næsten hele vejen et blindt forløb, som også stiger og falder lidt. Den sidste venstre kurve hælder ydermere lidt ud ad. På dette sted bilen kan bilen let understyre. Det er meget vigtigt at vælge den rigtige linje her og have tillid til sin bil.

I trafik kan man miste en masse tid i Porsche kurverne, fordi man er tvunget til at køre udenfor ideallinjen, og der er en ekstrem mængde af gummi uden for ideallinjen. Det gør tingene meget tricky hver eneste omgang.

I Porsche kurverne har man faktisk har behov for massiv downforce. Men det ville betyde, at bilen ikke er hurtig nok på de lige stræk. På Le Mans er det vigtigt at finde det rigtige kompromis.

Den sidste chikane
Inden den sidste chikane er der et andet lille højre-venstre sving, som man tager flat-out, men som kan være noget af en udfordring. Inden chikanen er man nødt til at bremse meget sent, men nedbremsningen skal være afsluttet, før man kører over kantstenen. Man er nødt til at skyde sådan en genvej, men samtidig må man ikke skade bilen. Derefter kan man virkelig kaste bilen ind i den anden del af chikanen.

Når man kører om natten alle lysene i start/mål området lidt forvirrende. Det er hårdt for øjnene. Selv når man er tilbage til den mørke side af banen efter Dunlop chikanen, er der stadig et stort pres på øjnene.”

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt