Alfa Romeo Giulietta Sprint fra 1954 var på mange
måder teknologisk banebrydende. Giulietta navnet
genoplives i 2010 jubilæumsåret og den har officiel
Danmarkspremiere ved Copenhagen Historic Grand Prix
i Fælledparken d. 7.-8. august.
form. Store racerkørere som Antonio Ascari, Tazio
Nuvolari og ikke mindst Enzo Ferrari kørte mange
sejre hjem til fabrikken, bl.a. 11 sejre i Mille
Miglia, fire sejre i træk i 24-timers Le Mans plus
sejrene i Targa Florio. Og i samme periode begyndte
man for alvor, at overføre erfaringerne fra
racerbanerne til de serieproducerede
standardmodeller.
I 1933 blev Alfa-Romeo overtaget af en italiensk
institution, der havde til formål at genopbygge
virksomheder, der havde ondt i økonomien efter Wall
Street kollapset i 1929. Virksomheden blev
gennem-rationaliseret og produktudvalget, som var
ekspanderet i alle retninger, begrænset, bl.a. til
produktionen af almindelige personbiler og ikke
mindst racerbiler.
Selvbærende karrosseri
Efter 2. Verdenskrig genoptog man produktionen
allerede i 1946. Den første Alfa Romeo baseret på en
monocoque konstruktion (et selvbærende karrosseri)
så dagens lys i 1950 og det første egentlige
samlebånd blev taget i brug. Modellen blev kaldt
1900 og den var Alfa Romeos første i
masseproduktion, kendt som bilen, der vandt racerløb
i weekenden og resten af ugen fungerede som
familiens køretøj.
Alfa Romeo vandt den første Formel 1 VM-titel, da
mesterskabet blev etableret i 1950, Alfa Romeo
Alfetta 158 blev fulgt af 159, med den kraftigste
1500 ccm motor nogensinde: 425 hestekræfter og over
300 km/t. De kunne også køre hurtigt dengang og Juan
Manuel Fangio vandt VM i bilen i 1951.
I 1954 byggede Alfa Romeo Giulietta Sprint, som på
mange måder var teknologisk banebrydende og en
model, hvis historie genoplives her i 2010, hvor
Alfa Romeo som nævnt har Danmarkspremiere på den nye
Giulietta i forbindelse med Copenhagen Historic
Grand Prix.
Giulietta blev i 1960’erne fulgt af Giulia samt et
bredt antal af varianter med og uden tag – og mere
eller mindre sportslige. Racerteamet Autodelta blev
etableret og det gik fra sejr til sejr i det årti.
Verdensomspændende
Alfa Romeo var blevet verdensomspændende, og sidst i
1960’erne og i løbet af 1970’erne dukkede der
bilmodeller op som Alfasud (som i 1983 blev afløst
af Alfa 33), Alfetta (som i 1984 blev erstattet af
Alfa 90) – og i 75 jubilæumsåret, 1985, blev Alfa 75
introduceret.
I 1987 skiftede fabrikken ejer på ny. Denne gang gik
firmaet til Fiat gruppen, som siden har sikret Alfa
Romeo økonomisk. Men Alfa Romeo har også selv
bidraget gevaldigt til de senere års succes med
biler som 145, 146, 147, 155, 156, GTV, Spider, 164,
166 og i de sidste årti af 159 og Brea samt
spændende historisk interessante bilmodeller som 8C
Competizione, 8C Spider og ikke mindst den meget
iøjefaldende kompakte mellemklassebil, MiTo.
Der kan læses mere om Copenhagen Historic Grand Prix
på www.chgp.dk. |