Copenhagen
Historic Grand Prix er blevet en institution. Hvert
år, den første weekend i august, lukkes der op for
tusindvis af historiske hestekræfter, når nogle af
verdens fineste klassiske racerbiler og veteran
racerbiler drøner rundt for fuld udblæsning i
Fælledparken i København. Sådan bliver det også i
år.
Løbsledelsen
arbejder på højtryk og har gjort det lige siden
sidste års klassiske motorløb var slut. Og der er
intet, der tyder på, at succes’en skulle blive
mindre i år. Tvært imod.
Tom
Kristensen, Prins Joachim og internationale
stjernenavne
Tilmeldingerne
til begivenhederne ude på asfalten strømmer ind.
Stjernekørere bliver der som sædvanlig mange af. Og
selvom arrangørerne ikke endnu kan løfte sløret for
alle dem, der skal brænde gummi af på vej op ad
Nørre Allé, kan en stribe prominente navne afsløres
allerede nu:
Den tidligere
Formel 1 kører, Jackie Oliver er med igen. Det samme
gælder hollænderen Gijs van Lennep, der både har
kørt Formel 1 og vundet Le Mans. Van Lennep får i år
kompagniskab af en anden af hans kendte landsmænd,
Jan Lammers – som tilsvarende har en fortid i Formel
1 og har vundet Le Mans.
Le Mans
klassevinderen, den tidligere DTC mester Casper
Elgaard, kører Copenhagen Historic Grand Prix endnu
engang. Sammen med Van Lennep og Jan Lammers
repræsenterer han det hollandske casual menswear
firma, State of the Art, som også deltog i Grand
Prix’et sidste år med to af deres kostbare Porsche
550 Spyders.
Så er der den
mest kendte af dem alle, den 8-dobbelte Le Mans
vinder, Tom Kristensen, der i her i weekenden skal
forsøge at udbygge sin sejrsrekord i verdens mest
berømte motorløb. Han er med, ligesom hele Danmarks
H.K.H. Prins Joachim, som både er protektor for
Copenhagen Historic Grand Prix og også deltager i
løbene.
Skandinaviens
største udstilling af klassiske biler
Selvom
stjernekørere er en vigtig del af historisk
motorsport, er bilerne et ligeså betydningsfuldt
element. Mange danskere interesserer sig for
klassiske biler og der er tradition for, at de mange
ejere af klassiske biler kan parkere gratis i
Fælledparken lige op til løbsarealet. ”Classic Car
Park” udbygges derfor til at kunne rumme ikke færre
end 1000 biler.
Dermed skaber man
Skandinavien største udstilling af klassiske biler
og det gør det muligt også for publikum
|