Volkswagen har vundet Rallye Dakar 2009. Lørdag
eftermiddag lokal tid ankom deltagerne i årets
maratonrally til Argentinas hovedstad, Buenos Aires,
med to Volkswagen Race Touaregs i spidsen. Dermed
opnåede Volkswagen med danskeren Kris Nissen som
Motorsportsdirektør, det mål, fabrikken satte sig,
da man deltog i Rallye Dakar med den
specialudviklede Race Touareg for første gang i
2004. I cockpittet på de to først placerede
Volkswagen rallybiler sad vinderholdet,
Giniel de Villiers fra Sydafrika med
tyskeren Dirk von Zitzewitz ved sin side samt på 2.
pladsen, amerikanerne Mark Miller og Ralph
Pitschford.
Sejren har afgørende betydning for Volkswagen, fordi
hele fabrikkens motorsportstrategi i de senere år
har været koncentreret om cross country rally. I
2007 vandt fabrikken verdensmesterskabet – men det
ultimative resultat, sejren i verdens hårdeste
motorsportsudfordring, det legendariske Rallye
Dakar, måtte man gang på gang se Mitsubishi løbe af
med.
I
år skete det ikke. Mitsubishi debuterede med en helt
ny cross country racer, døbt Mitsubishi Racing
Lancer. Undervejs i rallyet havde teamet flere
tekniske vanskeligheder, primært baseret på den
elektroniske del af motorstyringen – elementer, som
det kan være meget vanskeligt at gennemteste under
realistiske forhold på en prøvebænk. Den virkelige
verden stiller sine egne krav. Derfor er man hos
Mitsubishi på den ene side ked af efter syv
Dakar-sejre i træk at måtte overgive kronen til
Volkswagen. På den anden side er man tilfreds med at
man formåede at få en af bilerne i mål, oven i købet
på en pæn 10. plads, for den succesrige Pajero Evo
cross country racer, som har stået for de seneste
års triumfer, trængte til at blive skiftet ud. Al
begyndelse er svær – også selvom man som Mitsubishi
har erfaring fra 20 års deltagelse i maraton-rallyet
med i rygsækken.
Med sejren skrev Volkswagen en stribe nye kapitler i
Dakar-historien. For det første var det fabrikkens
første sejr i maraton-rallyet. For det andet var det
Giniel de Villiers og Dirk von Zitzewitz’ første
sejr. For det tredje var det første gang nogensinde,
at et Dakar rally er blevet vundet af en
dieseldreven bil. For det fjerde blev sejren vundet
i det første Dakar rally, afholdt udenfor Afrika.
For Mitsubishis vedkommende kan man så glæde sig
over, at det aldrig lykkedes Volkswagen at besejre
det japanske bilmærke i Afrika og den japanske
fabrik står for over 40 procent af sejrene i den
afrikanske udgave af rallyet. Men et Dakar-rally er
nu engang et Dakar rally, uanset det afholdes i
Afrika, i Sydamerika eller hvor på kloden, man måtte
finde på at afvikle rallyet i fremtiden. Det har
årets race været en klar dokumentation af.
Dakar rallyet blev flyttet fra Afrika til Sydamerika
på grund af trusler om terror rette imod det
planlagte rally i 2008. Løbs arrangørerne var som
sådan tvunget til at finde et nyt sted, hvis man
ville holde traditionen i hævd. Skeptikerne påstod
forinden, at et Dakar rally kun kunne finde sted i
Afrika. Det har man nu dokumenteret, slet ikke er
tilfældet.
Rallyet i Sydamerika, som startede 3. januar i
Buenos Aires og siden førte deltagerne over
Andesbjergene til Chile og retur til den argentinske
hovedstad lørdag eftermiddag, var et af de hårdeste
rallyes i historien. Strækningen var langt mere
varieret end man var vant til i Afrika. Terræn’et
var mere varieret, sanddynerne var
|
|
|
|
VW
Topfolk I snak: Kris Nissen, Giniel de Villiers,
mark Miller.
Årets Dakar rally var en stor udfordring for
Mitsubishi. Man debuterede med en helt ny Racing
Lancer og hjembragte en respektabel 10. plads.
meget større, højdeforskellene (op til 4700 meter)
var unikke, temperaturspringene meget større og
vejrforholdene stillede større krav. Alt i alt var
deltagelsen i Rallye Dakar 2009 en mindst ligeså
stor præstation som det, man tidligere har oplevet.
Måske endda større, men sammenligning er næsten
umulig.
Om Rallye Dakar finder sted i Sydamerika igen i 2010
har løbsarrangørerne, ASO, endnu ikke besluttet.
Selvom rallyet udadtil fremstod ualmindelig vel
organiseret er der altid grund til, efter så stort
et arrangement at sammenholde erfaringerne, vurdere
fremtiden og siden at tage den optimale beslutning.
Resultat af dagens etape, Rallye Dakar 2009:
-
Giniel de Villiers/Dirk
von Zitzewitz (SAF/GER), Volkswagen Race Touareg
2, +1t35m43s
-
Leonid Novitskiy/Oleg Tyupenkin (RUS/RUS), BMW
X3 CC, +02s
-
Krzystof Holowczyc/Jean-Marc Fortin (POL/BEL),
Nissan Navara, +7m18s
-
Nani Roma/Lucas Cruz Senra (SPA/SPA), Mitsubishi
Racing Lancer, +17s
-
Guerland Chicherit/Matthieu Baumel (FRA/FRA),
BMW X3 CC, +50s
-
Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/SAF),
Volkswagen Race Touareg 2, +6m39s
Slutstillingen i Rallye Dakar 2009:
-
Giniel de Villiers/Dirk
von Zitzewitz (SAF/GER), Volkswagen Race Touareg
2, 48t10m57s
-
Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/SAF),
Volkswagen Race Touareg 2, +8m59s
-
Robby Gordon/Andy Grider (USA/USA), Hummer H3,
+1t46m15s
-
Ivar Tollefsen/Quin Evans (NOR/GBR), Nissan
Navara, +6t04m34ss
-
Krzystof Holowczyc/Jean-Marc Fortin (POL/BEL),
Nissan Navara, +6t37m49s
-
Dieter Depping/Timo Gottschalk (GER/GER),
Volkswagen Race Touareg 2, +8t43m29s
10. Nani Roma/Lucas Cruz Senra (SPA/SPA),
Mitsubishi Racing Lancer, +17t27m46s
|
|
|
|
|