Audi styrer den gale
vej. I bogstaveligste forstand, for et pitstop, hvor
man bl.a. skiftede rattet og højre bageste
hjulophæng, satte Audi nr. 1 med
bl.a. Tom Kristensen i cockpittet 4 omgange tilbage
og afstanden til den førende Peugeot er nu øget til
6 omgange.
Herefter skal der
mirakler til, hvis Tom Kristensen skal kunne tage
sin 9. sejr. Og selv ikke vejrguderne leger med -
endnu, i hvert fald. For selvom det dryppede lidt
for kort tid siden, skinner solen påny. Dejligt
motorsportsvejr og dejligt for Peugeot, der går
efter sin første sejr i nyere tid og ikke mindst
første sejr til den nye 908 HDI racer.
Stephane Sarrazin står
for i givet fald at tage 2. pladsen for Peugeot og
han erkender, at Audis problemer er kærkomne:
"Det vigtigste er nu
at skåne bilen, og kun team ordre kan ændre på
stillingen. Audis pitstop giver os lidt mere
ånde-hul," fastslår han.
|