- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

dæk leverandør til Audi og Peugeot i 24 timers Le Mans


Følg Le Mans Motorsiden: Under årets 24-timers løb bringer vi aktuelle historier og fotos - direkte fra banekanten i Le Mans.


Præsenteret i samarbejde med Michelin og Shell



Der blev arbejdet intenst i alle teams under forberedelserne til 24-timers Le Mans. Nye regler gør team arbejdet endnu mere vitalt.


Le Mans 2009:

 – inden starten

Suveræn dansk kvalifikation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tom Kristensens Audi R15 er ikke på pole-position i årets 24-timers Le Mans – det får næppe nogen praktisk betydning. Men ellers kan vi med ægte dansk national patriotisme glæde os over enestående danske kvalifikations præstationer.

 

Kvalifikationskørslerne var præget af to centrale faktorer: Det regnede meget af tiden – men frem for alt: Pre-testen, som normalt indleder 24-timers racet nogle uger forinden, var aflyst i år for at spare penge. Derfor havde de 55 deltagende teams ikke bare kvalifikation som formål men også opsætningen af bilerne, dæktests etc. som normalt ikke afvikles på et øjeblik.

 

Peugeot i pole

De vanskelige træningsforhold betød, at der blev satset meget lidt på at opnå pole-position. Tom Kristensens hold-kammerat, Allan McNish, satte imidlertid en super-tid meget tidligt i forløbet og den holdt indtil Peugeot teamet sidst i kvalifikations fasen satte sig for, at de VILLE have poleposition. Der blev brændt adskillige sæt kvalifikationsdæk af og 12 minutter inden kvalifikationen var slut, formåede Stephane Sarrazin da også at køre 908’eren rundt på febertiden  3m22,888s – en tid der dog trods anstrengelserne kun var 0,762 sekund hurtigere end McNish’s tid.

 

Efter Peugeot’en i pole-position og Audi’en med startnummer 1 på næstbedste startplacering følger tre Peugeot’er og siden de to andre Audi’er plus resten af feltet. Man skal dog ikke lægge for stor vægt på kvalifikationstiderne – simpelthen fordi løbet er så langt, at startpositionerne ikke får nogen afgørende indflydelse på forløbet.

 

Det kvalifikationstiderne fortæller os er primært, at styrkeforholdet mellem Audi og Peugeot er utroligt lige. Om Audi efter 10 år på Le Mans med en ny bil er i stand til at hamle op med den erfaring, Peugeot nu efterhånden har opsamlet med deres 908’er, vil først de 24 timer vise os.


Kvalifikationstiderne i Le Mans>>>


Team Essex i pole

I LMP2 klassen for de mindre prototyper er Team Essex i poleposition. Det er mere end almindeligt interessant, fordi Essex har indledt et helt frisk samarbejde med Michelin om at køre på særlig ecodæk med lav rullemodstand. Man har ikke erfaring med de dæk på forhånd, men kender vi Michelin ret satser man ikke på et topteam uden realistiske chancer for at vise verden at man er bedst. Uden tekniske problemer undervejs vil Team Essex have en realistisk chance for ikke bar at vinde klassen men også at score en topplacering i løbet. Afstanden til LMP1’erne er dog 15 sekunder pr. omgang og det er en vanskelig opgave…

I GT1 klassen er Jan Magnussens Corvette i poleposition med en tid, der er et halvt sekund hurtigere end Corvetten på 2. pladsen. Det var Jan selv, der kørte den bedste kvalifikationstid og næstbedste Corvette tid blev sat af Olivier Beretta i den anden Corvette. Det tegner til at blive en rigtig god dyst om sejren i GT1.


 

Fotografen bag rattet. Vivi tjekker Jan Magnussens Corvette - den er helt OK, mener hun og er nu udnævnt til en af teamets maskotter. Foto: Søren Clauding.


Løbet afgør tingene

Nogle få danske præstationer skriver sig ikke direkte ind i historiebøgerne: Christian Bakkerud må affinde sig med 13. startposition og Juan Barazzi starter 9’er i LMP2. Tilsvarende er Allans Simonsens startposition som nr. 10 i GT2 klassen heller ikke så overbevisende: Men igen: Kvalifikationen har ikke nævneværdig betydning for udfaldet af årets Le Mans race. Det er pålidelighed og ikke mindst godt team samarbejde, som afgør udfaldet.

 

Nye regler

Nye regler kan også få indflydelse på resultatet: Når racerbilen holder i pitlane – dvs. uden for garagen – må kun to mekanikere arbejde på den af gangen. Derfor kan man i praksis kun skifte ét hjul af gangen, så pitstop kommer til at tage ekstra lang tid. Derfor er den omstændighed, at Audi forventer at kunne køre fire stints (et stint er den tid, bilen er på racerbanen mellem hvert pitstop) på et sæt Michelin dæk af væsentlig betydning.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP