I LMP2 klassen fører
Team Essex. Det er Emanuelle Collard, der lagde ud
og siden overtager Casper Elgaard. "Det er en super
bane," fryder debutanten Kristian Poulsen sig. "Jeg
nyder hvert et sekund i Porschen".
I LMGT1 klassen lagde
Jan Magnussen sig straks i spidsen foran Corvette
teamets anden bil, kørt af Olivier Garvin.
De øvrige danskere
er således placeret:
Kolles Audi R10 TDI
(kørt af Christian Albers - samme bil som også
Christian Bakkerud skal køre) ligger på 14. pladsen.
"Vi har ikke de
store chancer for at hamle op med fabriksbilerne i
år," fortæller Christian Bakkerud. De er bedre både
i topfart og i hele bilens basiskonstruktion".
I LMP2 deltager
også Juan Barazzis Epsilon team, Juan startede løbet
og ligger på 7. pladsen i klassen.
I LMGT2 ligger
Allan Simonsen, som startede Farnbacher Ferrari'en,
på 6. pladsen.
|