- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 


Klimakonferencen:

Int. Eco Enduro:

5 dobbelt Verdensmester kører i Danmark


SRP – 27. oktober 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

International Eco Enduro udvikler sig i lyntempo lige nu. Den femdobbelte verdensmester i motocrossverdenens ”superliga”, verdens til dato næst mest vindende motocross kører, belgieren Joël Smets, har meldt sin deltagelse i verdens første internationale Enduro motorløb for nul-forurenende motorcykler, som finder sted i Danmark samtidig med klimakonferencen i december.

 

”Jeg synes, det er et utrolig spændende projekt,” siger Joël Smets, som selv har haft lejlighed til, at prøve en af de Quantya motorcykler, som benyttes ved motorløbene i Danmark. ”Jeg har været i kontakt med den belgiske Quantya importør og har ved den anledning prøvet motorcyklerne. Det var en meget god oplevelse og for mig er der ingen tvivl om, at elektrisk motorsport er en vigtig del af fremtiden.”

 

”Jeg glæder mig i øvrigt dobbelt til at komme til Danmark,” fortsætter den belgiske verdensstjerne. ”Jeg var på gennemrejse i Danmark for et par måneder siden sammen med min familie og var bl.a. ude at bade på en strand syd for Køge, det var et virkelig dejligt sted” smiler Joël Smets, vel vidende, at i dagene fra d. 11.-13. december, hvor International Eco Enduro finder sted, vil badevandstemperaturen være noget lavere…

 

Det er imidlertid et pudsigt sammenfald, fordi en del af


Den fem-dobbelte verdensmester, belgieren Joël Smets, deltager i International Eco Enduro, med i finale i København på pausedagen under FN Klimakonferencen i december. Foto: BMW Motorrad.


 

International Eco Enduro foregår netop på de kanter, som Joël Smets kender. Der lægges nemlig ud med træning på Ivan Reedtz-Thotts gods på Strandegård syd for Faxe d. 10. december, siden køres der dagen efter løb både på Strandegård og i Faxe Kalkbrud. D. 12. december køres der i Klinteskoven på Møn og finalen finder sted på Svanemøllens Kasserne søndag d. 13. december.

 

Joël Smets karriere inkluderer fem VM-titler i 500 ccm klassen i perioden 1995-2003. Han har desuden opnået 4 sølvmedaljer og 3 bronzemedaljer og er trods sine 40 år ”still going strong”. Dermed lever han fuldt og helt op til sit kælenavn ”Den flamske løve”. Helt usædvanligt for sportsmænd i Joël Smets kaliber begyndte han først at køre motocross, da han var 17 år gammel. Foruden den lange karriere i motocross VM har Joel Smets i de seneste år også deltaget i udvalgte afdelinger af Verdensmesterskabet i Enduro.

 

Statistisk set er Joël Smets med 57 Grand Prix sejre verdens næstmest succesrige motocross kører nogensinde.


Yderligere information om International Eco Enduro på www.ecoenduro.com.

Motorsiden.dk udgives af SRP. Redaktion: Vivi Siiger og Søren Clauding

© Motorsiden: SRP, Postboks 325, 2605 Brøndby. Kontakt: Vivi Siiger og Søren Clauding                                Web-design: SRP