- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

David Brabham opnåede, hvad hans far, den tre-dobbelte Formel 1 verdensmester Jack Brabham, aldrig formåede: At vinde 24-timers Le Mans. David vandt Le Mans i år og han er et af stjernenavnene i Copenhagen Historic Grand Prix d. 1.-2. august i Fælledparken.


David Brabham i Copenhagen Historic Grand Prix:

Årets Le Mans vinder - et stykke levende motorsportshistorie


SRP - 14. juli 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke kun bilerne på den 2 kilometer lange racerbane i Fælledparken, som er udtryk for motorsportens fornemme historie. Visse af deltagerne i Copenhagen Historic Grand Prix, der finder sted d. 1.-2. august, har været med i så mange år, at de i sig selv er et stykke levende motorsportshistorie. Og så er der David Brabham – hans plads i motorsportshistorien begyndte længe inden han blev født.

 

David Brabham skrev et nyt kapitel i motorsportshistorien, da han var med på vinderholdet i årets 24-timers Le Mans, 43 år efter at han blev født. Dengang kom han til verden i en motorsportsfamilie, hvor hans far, Jack Brabham, allerede havde vundet Formel 1 verdensmesterskabet to gange. Jack nåede at vinde Formel 1 VM endnu en gang, blot et år efter Davids fødsel – men 24-timers Le Mans var aldrig en triumf, som Davids far kunne skrive ind i sit CV.

 

Begyndte sent i go-kart

David Brabham er den yngste af Jack Brabhams sønner. Selvom familien var en integreret del af motorsporten, havde David ingen interesse i motorsport, før han som 17-årig helt på eget initiativ begyndte at køre lidt go-kart i hjemlandet Australien.

 

Siden tog tingene imidlertid fart. Allerede som 18-årig var David Brabham professionel racerkører og i 1987 vandt han det australske Formel 2 mesterskab. I 1989 var han taget til Europa og vandt det højt estimerede britiske Formel 3 mesterskab, få år inden danske Jan Magnussen gjorde ham kunststykket efter.

 

Brabham i Brabham Formel 1

Tilbage i 1960’erne havde Jack Brabham bygget sin egen Formel 1 racer. Brabham teamet blev senere solgt fra og familien havde ikke noget med det at gøre. Men Brabham navnet eksisterede stadig og derfor var det naturligt, at David Brabham

Det var i cockpittet på en Peugeot 908 HDi at David Brabham vandt sin første sejr i 24-timers Le Mans. Foto: Vivi Siiger.


debuterede for Brabham i Formel 1. Det skete i 1990 men succes’en var lig nul, da man kun havde adgang til for svage Judd-motorer.

 

Året efter sprang australieren over i en Jaguar racer af den type, som John Nielsen havde vundet Le Mans med året forinden og det var starten på en ret alsidig udvikling, hvor David Brabham i årene efter kom ud at køre i stort set alle former for racerbiler på topniveau.

 

Vandt Le Mans i år

Han forsøgte sig igen i Formel 1 i 1994 for Simtek, men siden var det standardvogns racing og racer sportsvogne, der var grundstenen i karrieren.

 

I 1993 deltog David Brabham for første gang i 24-timers Le Mans og siden 1996 har han været fast inventar i verdens mest berømte motorløb. Det blev til to klassesejre i hhv. 2007 og 2008 – og i 2009 tog han så totalsejren i den hurtige Peugeot 908 HDi sammen med Alexander Wurz og Marc Gené.

 

Møder Jan Magnussen

I Copenhagen Historic Grand Prix bliver han et af de absolutte topnavne. Han skal deltage i Royal ProAm klassen og her møder han bl.a. en af sine gamle rivaler og team-kammerater, danske Jan Magnussen.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP