Vinterens helt store motorsportsbegivenhed, verdens
hårdeste maratonrally, det legendariske Rallye Dakar
er aflyst. Rallyet skulle være startet i Lissabon
lørdag d. 5. januar og var planlagt at slutte i
Dakar i Senegal d. 20. januar efter undervejs at
have passeret Spanien, Marokko og Mauretanien.
Årsagen er trusler om terror, fremsat imod rallyet,
iht. den officielle pressemeddelelse, udsendt af
arrangørerne.
Heri hedder det bl.a. ”Baseret på den aktuelle
internationale politiske situation og mordet på fire
franske turister d. 24. december sammenkædet med en
del af Al-Qaeda i det islamske Maghreb (i Marokko,
red.), men også og især de direkte trusler rettet
imod rallyet af terrorist organisationer, kunne
A.S.O. ikke træffe nogen anden beslutning end at
aflyse sportsbegivenheden.”
Rallye Dakar ville i år være blevet afviklet for 30.
gang. Hele sportsverdenen havde set frem imod
duellen mellem Volkswagen og Mitsubishi. Mitsubishi
som de forsvarende mestre, der har vundet rallyet de
sidste syv gange i træk og Volkswagen, med danske
Kris Nissen i spidsen, som i de sidste fire år har
udfordret Mitsubishi og i år var vurderet til, at
være blevet stærke nok til også at kunne besejre
japaneren, hvis tingene flaskede sig for dem.
Rallye Dakar har i de senere år udviklet sig til at
være en kæmpemæssig mediebegivenhed. I Danmark kunne
man bl.a. via Eurosport følge begivenhedernes gang
under hele rallyet. Eurosport har foreløbig valgt at
fastholde dele af udsendelsesplanen, så man fredag
aften såvel som den kommende uge vil
|