- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valentino Rossi er verdensmester for 8. gang. Han kørte søndag morgen, dansk tid, sin Fiat Yamaha til sejr i Japans Grand Prix og kan herefter ikke overhales i VM-kampen.


MotoGP i Japan:

8. VM titel til Valentino Rossi


SRP – 28. september 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valentino Rossi er MotoGP verdensmester for ottende gang. Søndag morgen, dansk tid, kørte den italienske megastjerne sin Fiat Yamaha til sejr i Japans Grand Prix og opnåede dermed så mange points, at han tre løb fra sæson-afslutningen er sikker på, ikke at kunne overhales. For Fiat Yamaha er der tale om total triumf, for Rossis sejr betyder, at teamet desuden har sikret sig VM for konstruktører og VM for teams.

 

Japans Grand Prix, som var 15. afdeling af MotoGP verdensmesterskabet, fandt sted på Twin-Ring Motegi racerbanen nord for Tokyo og allerede inden løbet var Rossi i en yderst stærk position. Italieneren, som forinden var indehaver af 5 VM-titler i MotoGP kategorien og 2 VM-titler i de mindre MotoGP klasser for 125 og 250 ccm motorcykler, havde undervejs i sæson’en allerede vundet syv løbssejre og skulle blot slutte som nr. 3 i Japan for at blive verdensmester.

 

Men Rossi gjorde rent bord. Fra en startposition som nr. 5 kæmpede han sig forbi alle rivalerne, inklusive den afgående verdensmester, australieren Casey Stoner på Ducati og spanieren Daniel Pedrosa, der forinden Japan Grand Prix begge havde en matematisk chance for at blive verdensmestre i år. Med sejren blev tingene sat på plads: Valentino Rossi er ikke bare verdens bedste MotoGP kører, han er i bogstaveligste forstand en levende legende.

 

Valentino Rossis kørsel var på det nærmeste ren opvisning og dermed forsvandt fokus fra begivenhederne nede i feltet. Stoner klarede sig bedst af resten og blev nr. 2, Pedrosa blev nr. 3 og Rossis team-kammerat, årets rookie, Jorge Lorenzo, sluttede på en fin 4.plads efter at være startet fra pole-position. Sidste års vinder, som også vandt de to år forinden, Rossis landsmand Loris Capirossi, måtte i år nøjes med 6.pladsen på sin Suzuki.

I og med VM-titlerne i MotoGP klassen alle er bragt i hus, vil de resterende tre Grand Prix’er ændre karakter. Allerede i den kommende weekend køres der Grand Prix i Australien på Philip Island racerbanen syd for Melbourne.

 

Hér er Casey Stoner på hjemmebane og han vil gøre sit bedste for at vise sine landsmænd, at han stadig er i topform. Desuden er rollen som ”Vice-verdensmester” endnu ikke placeret. Daniel Pedrosa skal på Philip Island forsvare sin kontroversielle beslutning om skifte af dækleverandør inden sæson’en er forbi. Og Rossi selv elsker at køre og vinde racerløb. Det får han nu chancen for helt uden pres – fordi Verdensmesterskabet er sikret.


Resultat, Japans Grand Prix, 15. afd. af MotoGP VM, Twin-Ring Motegi, 28. september, 2008:

1. Valentino Rossi (ITA), Fiat Yamaha, 43m09,599s

2. Casey Stoner (AUS), Ducati, +1,943s

3. Dani Pedrosa (SPA), Honda, +4,866s

4. Jorge Lorenzo (SPA), Fiat Yamaha, +6,165s

5. Nicky Hayden (USA), Honda, +24,593s

6. Loris Capirossi (ITA), Suzuki, +25,685s

 

VM-stillingen efter weekend’ens løb:

1. Valentino Rossi (ITA), Fiat Yamaha, 312 pts.

2. Casey Stoner (AUS), Ducati, 220 pts.

3. Daniel Pedrosa (SPA), Honda, 209pts.

4. Jorge Lorenzo (SPA), Fiat Yamaha, 169 pts.

5. Andrea Dovizioso (ITA), Honda, 136 pts.

6. Colin Edwards (USA), Tech-3 Yamaha, 117 pts.


Yderligere information: www.motogp.com


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP