Fra udgangen af 2008
sæson'en er det forbi med MotoGP på Eurosport.
Efter mange års succesrigt samarbejde med Europas
største pan-europæiske TV-kanal, Eurosport,
offentliggjorde DORNA, som varetager de kommercielle
rettigheder for MotoGP verdensmesterskabet, torsdag
beslutningen om at afslutte samarbejdet ved udgangen
af 2008.
Beslutningen betyder, at der i skrivende stund ikke
eksisterer mulighed for de mange nordiske MotoGP
fans via traditionelt TV at kunne følge en af de
mest populære internationale
motorsportsbegivenheder.
DORNA begrunder beslutningen med firmaets nye
strategi, som indebærer, at man vil satse på
samarbejde med de nationale TV-kanaler som f.eks.
BBC i England og de nationale kanaler i Spanien og
Italien, TVE og Mediaset. Den fulde ordlyd af
DORNA’s meddelelse kan læses i højre spalte her på
siden.
DORNA’s handling er en tro kopi af det, der skete i
1995, da Formel 1 forsvandt på Eurosport. Gennem en
årrække havde Eurosport bidraget markant til at øge
Formel 1 sportens udbredelse og popularitet, ikke
mindst gennem det legendariske samarbejde mellem
kommentatorerne Ben Edwards og John Watson. Da
Formel 1 havde opnået en tilstrækkelig stærk
position i europæernes bevidsthed, besluttede Bernie
Ecclestone, som besad (og stadig besidder) de
kommercielle rettigheder til Formel 1, at kvitte
samarbejdet med Eurosport – simpelthen fordi man
ville kunne opnå mere økonomisk attraktive
kontrakter med de nationale TV-selskaber rundt om i
Europa.
Tilsvarende har Eurosport, ikke mindst gennem en
bred satsning på national kommentering af MotoGP
Verdensmesterskabet, bidraget markant til at øge
kendskabet til og interessen for MotoGP gennem
uafbrudt ”LIVE” dækning af verdensmesterskabets tre
kategorier i tæt ved to årtier. Det gælder ikke
mindst Danmark, hvor MotoGP VM har været kommenteret
”LIVE” på dansk siden 1996.
I
Danmark har ”makkerparret” siden starten i sommeren
1996 bestået af undertegnede, Søren Clauding, først
med Søren Bjerre, der i dag kommenterer Superbike på
Eurosport, siden med den tidligere Superbike
Europamester, Anders Rasmussen, afbrudt af en
periode med en anden kendt dansk MC-personlighed,
Jens Hauge, i ekspert-stolen.
I
det meste af perioden har Vivi Siiger i sit
samarbejde med undertegnede (vi er som bekendt også
folkene bag Motorsiden.dk) bidraget til at øge
|