Naturligvis har det
været en spændende nat. Med en dansker i toppen kan
det ikke blive andet. Peugeot racerne og Audi'erne
har dystet natten igennem, og mens det hele så
iøvrigt så lidt kedeligt ud, fordi der ikke skete de
store ændringerne, begyndte regnen ligeså stille at
drille deltagerne.
Det er ikke tung regn,
men nærmest uforudsigelig regn som har omdannet den
13 kilometer lange Le Mans racerbane til en blanding
af mudder, dæk med asfalt under. Det stiller krav
til deltagerne.
Og det er noget der
passer Tom Kristensen & Co. Fra konstant at være sat
tilbage af Peugeot'ernes hurtighed - med 2-3
sekunder pr. omgang - blev billedet ændret. Det
begyndte at regne cirka 04:15 og på den glatte bane
kan Peugeot'ernes mange hk og store moment ikke
omsættes til fart. Ligeså stille og roligt som banen
blev våd, avancerede Tom Kristensen og fortsætter
vejrguderne med at supportere Audi nr. 2 vil en
ottende sejr til den enestående dansker ikke være
urealistisk.
I LMP2 klassen har det
danske Essex team haft store problemer fra sidst på
aftenen. Først et par punkteringer, siden
motorproblemer, som ikke kunne identificeres.
"Vi prøvede alt hvad
vi kunne for at finde fejlen," fortæller Casper
Elgaard. Den sidste mulighed viste sig at være den
rigtige - men da havde vi mistet 10 omgange". |