- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Benny Hall kører historisk race, men er også selv et stykke motorsportshistorie. På billedet udbremser han i sin hvide Lotus Cortina svenske Jenna Brorsson ved en tidligere udgave af Copenhagen Historic Grand Prix.


Copenhagen Historic Grand Prix:

DM-afdeling for første gang


SRP – 17. juli 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copenhagen Historic Grand Prix, der finder sted i Fælledparken d. 2.-3. august, er for længst blevet en af de væsentligste begivenheder indenfor dansk motorsport med bred appeal ikke bare til motorsportsfolket men også til mennesker, der ikke til daglig beskæftiger sig så meget med motorsport.

 

Derfor har Grand Prix’et fået lov at vokse, så det i dag både er en vigtig sportslig og kulturhistorisk begivenhed for Danmark som helhed – og med udvidelsen til den lange bane i 2007, hvad ville da mere naturligt end at inkludere det københavnske ”gadeløb” i Danmarksmesterskabet for historiske racerbiler.

 

4. afd. af DM

Som sagt så gjort. Dansk Automobil Sports Union afholder de officielle Danmarksmesterskabet for 4-hjulet motorsport i Danmark og Copenhagen Historic Grand Prix er i år for første gang en del af Danmarksmesterskaberne (4. afdeling af DM) i de mest markante historiske klasser for standardvogne – inddelt i klasserne ”op til 1965”, ”op til 1971” (splittet op i to efter motorstørrelse) og ”op til 1976”.

 

Prins Joachim er med

I brede kredse er DM for historiske racerbiler blevet mest kendt i kraft af, at det er hér, H.K.H. Prins Joachim deltager med sin næsten ligeså kendte Ford Cortina. Prins Joachim deltager i ”65-klassen”, men har i år valgt at springe de første DM-løb over. Men han er med, når det går løs i Fælledparken – et arrangement, som han har været protektor for siden det blev etableret for 12 år siden.

 

Prins Joachim en af de mange yngre danskere, der er blevet fascineret af historisk motorsport. En anden er Jan Magnussen, en tredje er Tom Kristensen. Men sporten, som i øvrigt er den hurtigst voksende motorsportsgren i Europa, tiltrækker også legender fra ”dengang” bilerne var unge.

 

Hall slog Høyer

Et godt eksempel er Benny Hall, som i 1970’erne og 80’erne scorede stribevis af topresultater på de danske asfaltbaner – bl.a. vandt han Danmarksmesterskabet i 1975 foran Erik Høyer. Benny Hall er i ”moderne” tid trukket i køredragten igen og han har ikke glemt at køre stærkt: Den populære ”førtidskører” fører ”65-klassen” i sin Lotus Cortina fra 1964!

 

Men kampen er hård om placeringerne i mesterskabet. Der gives 20 points for en sejr, vel at mærke i den division, ens bil hører til. For Benny Halls vedkommende indebærer det, at han skal kæmpe såvel imod de bedste i hans egen division som de bedste i de øvrige tre divisioner indenfor standardvogne fra perioden op til og med 1965.

 

Race en livsstil

”Det gør det ikke altid lige nemt at planlægge sine løb,” fortæller den nu 64-årige Hall. ”Men det er en del af konkurrencen. For mig er historisk

motorløb blevet til en livsstil, ligesom det tidligere var en livsstil at køre almindeligt race på de danske asfaltbaner. Jeg kan simpelthen ikke undvære det.”

 

Benny Hall kørte sidste gang almindelig racerbil tilbage i 1991. Siden blomstrede historisk motorsport op for alvor med de første klassiske motorløb foran Christiansborg for 12 år siden. I 2003 debuterede Benny Hall i historisk motorløb, det var første gang, der blev kørt i Fælledparken og på nuværende tidspunkt fører han så an i kampen om Danmarksmesterskabet foran alle konkurrenterne de fire divisioner.

 

De øvrige DM-klasser

I klasserne for biler frem til 1971 fører Henrik Haase kategorien op til 1300 ccm. Han kører en NSU 1200TT og er også tilmeldt Copenhagen Historic Grand Prix. Det samme gælder Tommy Kjehr, der med sin Ford Escort BDA fører ”71-klassen” for de store biler med motorer over 1300 ccm.

 

I den yngste af DM-klasserne for biler frem til 1976 har Lars Andersen et beskedent forspring på bare 2 points. Lars Andersen kører en Porsche 911 og han er naturligvis også med på startlisten ved Grand Prix’et i Fælledparken.

 


DM-stillingen forud for Copenhagen Historic Grand Prix 2008:


65-klassen:

1. Benny Hall (Div. A4), Ford Lotus Cortina, 105 pts.

2. Otto Reedtz-Thott (Div A3), Lotus Elan, 100 pts.

3. Carsten Warnich (Div. A2), Mini Cooper S, 100 pts.


71-klassen 0-1300 ccm:

1. Henrik Haase (Div.B2), NSU 1200 TT, 105 pts.

2. Flemming Hansen (Div. B1), Sunbeam IMP, 99 pts.

3. Nicolaj Fuhrmann (Div. B2), Mini Cooper S, 78 pts.


71-klassen over 1300 ccm:

1. Tommy Kjehr (Div. B4), Ford Escort BDA, 120 pts.

2. Tommy Brorsson (Div. B3), Ford Escort Twin Cam, 110 pts.

3. Jens Juel Jeppesen (Div. B4), Ford Escort RS 1600, 84 pts.


76-klassen:

1. Lars Andersen (Div. C3), Porsche 911, 82 pts.

2. Peter Hansen (Div. C2), Opel Kadett GT/E, 80 pts.

3. Erik H. Madsen (Div C2), Ford Escort RS 2000, 80 pts.


Fuldstændig DM-stilling, se følgende links:


65-klassen>>>

 

71-klassen 0-1300 ccm>>>

 

71-klassen over 1300 ccm>>>

 

76-klassen>>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP