- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For første gang nogensinde var Tom Kristensen sammen med samtlige sine 8 Le Mans pokaler. Siden Tom har modtaget dem ved den officielle præmieoverrækkelse på Le Mans racerbanen har de været lånt ud i den ene og den anden anledning. I det næste halve år vil samtlige otte pokaler kunne ses i Idrættens Hus i Brøndby.


Tom Kristensen kåret som Årets Bilsportskører


Tekst: Søren Clauding - 25. november 2008

Foto: Vivi Siiger - klik på billedet og se det større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tom Kristensen er kåret som Årets Bilsportskører. Det er Dansk Automobil Sports Union, der står for kåringen og prisoverrækkelsen blev foretaget af Prins Joachim under en festlig reception i Idrættens Hus i København.

 

Prins Joachim understregede i forbindelse med overrækkelsen, at Tom Kristensen foruden sine eminente kvalifikationer som racerkører også var en rigtig Gentleman og et forbillede for alle både indenfor og udenfor motorsportens verden.

 

Tom Kristensen sagde selv, at tiden siden hans alvorlige ulykke på Hockenheimring foråret 2007 havde været den vanskeligste periode i hans liv, at han havde set frem imod en dag som denne, fordi kåringen som Årets Bilsportskører nødvendigvis måtte ske på grundlag af hans sportslige præstationer og dermed være en

bekræftelse af, at han var kommet 100 procent tilbage. Ikke mindst Tom Kristensens ottende Le Mans sejr var præcis den præstation, der definitivt dokumenterede at danskeren var tilbage i sin hidtidige form.

 

I forbindelse med receptionen markerede Dansk Automobil Sports Union også sit 60 års jubilæumsår. Det skete formelt med udgivelsen af en bog om det sidste årti i DASU's historie, forfattet af Morten Alstrup. At man ved samme lejlighed kunne byde en ny formand velkommen i form af Bent Mikkelsen, der foruden at være ægte motorsportsentusiast til daglig er formand for "Danske Bilimportører", var et kolorit på festlighederne. Og samtidig kunne DASU også offentliggøre, at Dansk Metal er organisationens første sponsor. Det er et samarbejde begge parter forventer sig meget af.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP