- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Casey Stoner vandt sin første Grand Prix sejr i MotoGP verdensmesterskabet, da han lørdag eftermiddag sejrede i Qatar.


MotoGP i Qatar:

casey Stoner triumferer i nærkamp med Rossi


SRP - 10. marts 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 7-dobbelte verdensmester, den italienske mega-stjerne og Yamaha-kører Valentino Rossi, er storfavorit til sejren i årets MotoGP verdensmesterskab. Men han blev sat til vægs af det australske stortalent, den blot 21-årige Casey Stoner, da starten gik på årets MotoGP Verdensmesterskab lørdag eftermiddag på Losail-racerbanen i ørkenstaten Qatar.

 

Rossi startede ellers i pole-position, men Stoner, der debuterede for italienske Ducati, tog føringen allerede på løbets første omgang og afgav den kun undtagelsesvis et par gange undervejs. Sejren var den unge australiers første nogensinde i MotoGP klassen.

 

Løbets nr. 3 blev et andet ungt stortalen, den 21-årige spanier Daniel Pedrosa, der kørte sin Honda i mål foran John Hopkins på Suzuki. Den omstændighed, at de fire første kørere i Grand Prix’et kørte på hvert sit motorcykelmærke er en klar indikation af, at der venter en ufattelig spændende VM-sæson for de hundrede millioner af TV-seere, der følger MotoGP verdensmesterskabet verden over.

 

Den regerende verdensmester, amerikaneren Nicky Hayden, fik ikke den start på sæson’en, han havde håbet på. Han sluttede på 8. pladsen, men kan delvis tilskrive placeringen, at hans vinterforberedelser blev afbrudt af en skulderoperation.

 

Også den omstændighed, at man i år benytter et nyt reglement i verdensmesterskabet, kan være en faktor, der ændrer på styrkeforholdet. I fjor blev der benyttet 990 ccm motorer – i år er størrelsen reduceret til 800 ccm. Det giver mindre motorcykler, højere kurvehastigheder og der fordres en anderledes kørestil.

 

Næste Grand Prix i MotoGP verdensmesterskabet finder sted i det sydlige Spanien på Jerez racerbanen d. 25. marts og Grand Prix’et såvel som dele af kvalifikationskørslerne transmitteres som altid ”live” på Eurosport.

Valentino Rossi blev på sin Fiat-Yamaha slået efter en spændende dyst fra start til mål.


Resultat, MotoGP Verdensmesterskabet, 1. afd., Losail, Qatar.

 

MotoGP:

 

1. Casey Stoner (AUS), Ducati, 43m02,788s

2. Valentino Rossi (ITA), Yamaha, +2,838s

3. Dani Pedrosa (SPA), Honda, +8,530s

 

250 cc.:

 

1. Jorge Lorenzo (SPA), Aprilia, 40m23,753s

2. Alex de Angelis (RSM), Aprilia, +1,224s

3. Hector Barbera (SPA), Aprilia, +2,911s

 

125 cc.:

 

1. Hector Faubel (SPA), Aprilia, 38m12,029s

2. Gabor Talmacsi (HUN), Aprilia, +0,073s

3. Lukas Pesek (CZE), Derbi, +17,499s

 

 

VM-stillingen efter Grand Prix’et:

 

MotoGP:

 

1. Casey Stoner (AUS), Ducati, 25 pts.

2. Valentino Rossi (ITA), Yamaha, 20 pts.

3. Dani Pedrosa (SPA), Honda,16 pts.

 

250 cc.:

 

1. Jorge Lorenzo (SPA), 25 pts.

2. Alex de Angelis (RSM), 20 pts.

3. Hector Barbera (SPA), 16 pts.

 

125 cc.:

 

1. Hector Faubel (SPA), Aprilia, 25 pts.

2. Gabor Talmacsi (HUN), 20 pts.

3. Lukas Pesek (CZE), 16 pts.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP