Dakar Event 2008 afvikles lørdag d. 12. januar 2008.
Det er tredje gang, at personerne bag Motorsiden.dk,
Vivi Siiger og Søren Clauding afholder Dakar Event.
Første gang var i januar 2006.
Idéen udsprang af nærkontakt med Rallye Dakar året
forinden og den inspiration, som vi fik gennem mødet
mellem den fattige afrikanske befolkning i et af
Nordafrikas arealmæssigt største lande, Mauretanien
og det eventyrlige Rallye Dakar med alle dets
udfordringer, hightech og kollegiale sammenhold.
Den oplevelse ønskede vi at dele med ligesindede og
initiativet blev taget til i 2006, at afvikle Dakar
Event i ”det tætteste man kan komme Sahara midt i
hjertet af København” – ”Halvandet” på Refshaleøen
vis-a-vis Langelinie kajen.
Tæt ved 200 gæster mødte op til en underholdende
aften med fokus på Rallye Dakar, slideshow,
underholdning og spændende biler og motorcykler.
I
2007 besøgte op imod 300 gæster Dakar Event. Nyt
var, at en lækker buffet var inkluderet i den
nødvendige entré pris og der var prominent besøg af
ingen ringere end manden bag Toyotas utallige
motorsports succes’er, den tidligere rallykører og
vinder af bl.a. Rallye Monte Carlo og Safari Rally,
Ove Andersson.
Begge år blev der gennemført ”live” interviews via
satellit telefon med Volkswagens
Motorsportsdirektør, danskeren Kris Nissen. I 2007
havde vi også den senere 8-dobbelte (og senere på måneden
9-dobbelte) Dakar-vinder, Mitsubishis Stephane
Peterhansel samt Marc Dullum – den eneste danske
MC-kører, der nogensinde har gennemført Rallye
Dakar - med på telefonen.
Programmet for 2008 er endnu ikke fastlagt i sit
fulde opfang, men fundamentet etableres i samarbejde
med Team Bertelsen, som er blandt de absolut førende
i Danmark, når det gælder off-road kørsel.
Programmet vil blive udbygget i perioden frem imod
Dakar Event 2008. Men i skrivende stund står det
fast, at en af hovedattraktionerne er Ivan
Reedtz-Thotts fortælling i ord og billeder om sejren
i Farao Rally for blot halvanden måned siden. Efter
seks gange at have deltaget i Rallye Dakar var det
rally-baronens første møde med ørkenen på en
firehjulet motorcykel – en såkaldt quad. Ivan
Reedtz-Thott medbringer naturligvis sin racer-quad
til Dakar Event. Et fascinerende stykke mekanik, der
stiller utrolige krav til føreren.
|