- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valentino Rossi giver ikke op så let. Han er på vej opad i den samlede stilling i årets MotoGP verdensmesterskab. Foto: VIvi Siiger.


MotoGP i Tyskland:

Avancerer Rossi igen?


SRP - 12. juli 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets MotoGP verdensmesterskab er et af de mest spændende i mands minde. Amerikaneren Nicky Hayden fører foran årets rookie, spanieren Danny Pedrosa. Og efter en række uheld er den regerende og 7-dobbelte verdensmester Valentino Rossi på vej opad i rækkerne. Alt tyder på at intet er afgjort før sæson'ens sidste løb - men der er lang tid igen, for det køres først sidst i oktober.

 

Men allerede i denne weekend går det løs på Sachsenring i Tyskland, hvor 10. afdeling finder sted for øjnenen af 150.000 tilskuere. Billetterne har nemlig traditionen tro været udsolgt i flere måneder - for også traditionen tro er der lagt op til en gigant dyst mellem ikke bare Hayden, Pedrosa og Rossi men også andre topnavne som Marco Melandri, Loris Capirossi og ikke mindst en anden af årets hurtige debutanter, australieren Casey Stoner.

 

De høje temperaturer i Mellem- og Nordeuropa lige nu vil meget vel kunne spille ind på resultatet. Teknisk har det bl.a. indflydelse på motorernes ydeevne og dækkenes opførsel på den brandvarme asfalt. Og fysisk er det en stor belastning for kørerne at arbejde sig rundt på den snørklede Sachsenring - en af de langsomste og teknisk mest krævende baner i kalenderen.

 

MotoGP verdensmesterskabet kan som altid følges "live" på Eurosport, som sender fra træningen fredag og lørdag samt alle løb i søndagens Grand Prix.

Eurosport TV-programmet ser således ud:

 

Fredag d. 14. juli: 12:45-15:00: Kvalifikation og træning

Lørdag d. 15. juli: 12:45-15:00: Kvalifikation

Søndag d. 16. juli 09:45-15: Løb i alle tre kategorier

 

Stillingen i MotoGP VM 2006 forud for søndagens race:

 

125 ccm:

1. Alvaro Bautista (SPA), 185 pts.

2. Mika Kallio (FIN), 133 pts.

2. Sergio Gardea (SPA), 114 pts.

 

250 ccm:

1. Andrea Dovizioso (ITA), 159 pts.

2. Jorge Lorenzo (SPA), 158 pts.

3. Yuki Takahashi (JPN), 111 pts.

 

MotoGP:

1. Nicky Hayden (USA), 153 pts.

2. Daniel Pedrosa (SPA), 127 pts.

3. Valentino Rossi (ITA), 118 pts.

4. Marco Melandri (ITA), 114 pts.

5. Loris Capirossi (ITA), 107 pts.

6. Casey Stoner (AUS), 91 pts.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP